Kim Kardashian i skandale: Delte letpåklædt billede af sin flotte figur, så haglede kritikken ned

Skrevet af Jesper Bengtson

57 uger siden

|

16/04/2023
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Efter den 42-årige skønhed delte et letpåklædt billede af sin krop på Instagram, er hun havnet i voldsom kritik.

Dagens topnyheder

Kim Kardashian gør det igen. Hun smider tøjet og poserer i bikini på sin Instagram foran sine mange følgere og beundrere. 

Men denne gang er realitystjernen kommet under beskydning, da ørneøjede fans var hurtige til at bemærke nogle usædvanlige mærker på billedet.

På sit seneste billede viser Kim Kardashian formerne frem i en illusionsbikini, der kan snyde øjet til at tro, at hun er helt nøgen, mens hun poserede på sit enorme badeværelse derhjemme.

Mens hun som altid ser sensationel ud på billedet, så har flere følgere kastet kritik efter den store stjerne. De har nemlig påpeget, at billedet er tydeligt redigeret.

Hendes følgere og beundrere troede, at hendes inderlår havde gennemgået en form for forandring, da der på billedet ser ud til at være et større mellemrum mellem lårene, end der plejer.

Det fik flere brugere til at rase i kommentarfeltet, hvor de mener, at billedet er tydeligt photoshoppet.

En bruger skrev: “Redigeringen på inderlårene er forfærdelig”, mens en anden skrev: “Mængden af ​​redigering er absurd. Bare post et almindeligt billede. Du er i 40'erne.”

Det er ikke første gang, at Kim er blevet beskyldt for photoshop, hvilket hun også har indrømmet tidligere:

“Jeg har en photoshop-tilståelse, mens vi er sikre her i sandhedens cirkel”, fortalte hun engang, før hun bekræftede, at hun tidligere havde benyttet photoshop i voldsom grad.

Du kan se billedet og et par af de kritiske kommentarer herunder:

Foto: Instagram