Kinas største internetplatform: Det er forbudt at pille næse

Skrevet af Lukas Jepsen

10/06/2021
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Et nyt regelsæt på Kinas største internetplatform, har nedlagt en række lettere spøjse forbud, for at holde platformen ‘anstændig’.

Dagens topnyheder

Du har måske hørt om WeChat før, og hvis ikke, så ved du nu, at det er Kinas største internetplatform, som desuden er stærkt reguleret af den kinesiske regering.

Og mon ikke, at regeringen i det kæmpestore land, har haft en finger med i spillet, når det kommer til de nye forbud, der er blevet lagt over platformen.

Spekulationer til side, er der hvert fald blevet lagt restriktioner over den populære chatplatform - det skriver Daily star.

Det betyder nu, at hvis man optager sig selv på video, enten live, eller deler noget man tidligere har optaget, skal man være yderst opmærksom på, hvad den pågældende video indeholde. 

Selv inden de nye regler, var der en lang række restriktioner, fra dem vi også i den vestlige verden oplever, som eksempelvis et forbud mod seksuelt indhold, til de mere politisk drevne forbud, eksempelvis politiske budskaber, der ikke stemmer overens med regeringens. 

Listen er altså nu blevet længere, og de to mest iøjnefaldende regler er; Kinesere må ikke dele indhold, hvor de enten piller næse, eller bliver smækket - men hvorfor? Er der mange videoer af næsepilleri og smæk på WeChat? 

Angiveligt nok til, at tjenesten har følt sig nødsaget til at rydde op i sit image, på platformen, der bruges af mere end en milliard mennesker verden over.

Problemerne startede tilsyneladende sidste år, da WeChat lancerede en ny funktion kaldet "Kanaler", der giver brugerne mulighed for, at sende og se livestreams.

Men de kinesiske myndigheder har i stigende grad slået ned på politiske holdninger, og hvad de anser for at være "uanstændigt" indhold online.

Det har ført til, at WeChat har offentliggjort, hvad den anser for at være mere end 70 "almindelige overtrædelser", som altså nu inkluderer smæk og en finger i næsen.

WeChat er et vigtigt kommunikationsværktøj for millioner af kinesere, der bor i udlandet, fordi andre platforme som Facebook Messenger, WhatsApp, Twitter og Google er blokeret i landet.

Det er ikke første gang WeChat har været involveret i forbud, angiveligt påvirket af staten.

På trods af, at WeChat har intet mindre end cirka 19 millioner brugere i USA forbød den tidligere præsident Donald Trump i august sidste år tjenesten over hele landet.

Som en del af en bekendtgørelse forbød Trump nogen at "deltage i enhver transaktion, der er relateret til WeChat". Det var tilsyneladende ikke den bedste beslutning Trump tog, i løbet af sin embedsperiode, da han nu ligefrem er blevet sagsøgt af nonprofitorganisationen WeChat Users Alliance. 

Anklagen lød på, at Trump og hans hold havde overskredet sin autoritet under den femte amendment og var forfatningsstridig, da det stred mod den amerikanske forfatning.

I februar stoppede den nuværende amerikanske præsident Joe Biden imidlertid retssager for fuldt ud at undersøge et mangfoldigt forbud fra Trumps kontor.

Dette har gjort det muligt for platformen midlertidigt at fortsætte med at levere sin service i hele USA. Dog kan det undre en anelse, at platformen, med dens mange restriktioner, delvist styret af en regering, der generelt ikke er videre enige i amerikansk politik, er blevet så populær i USA. 

Ikke desto mindre, amerikanere, kinesere og alle indimellem, kan fortsat bruge WeChat, så længe de holder fingrene fra næsebor og baller.