En kommission har anbefalet, at aldersgrænsen for køb af tobak skal hæves hvert eneste år, indtil der ikke er flere rygere tilbage.
Lige nu læser andre
Det er ikke mange måneder siden, at regeringen i Danmark foreslog, at det skulle forbydes for personer født efter 2010 at købe tobak.
Lovforslaget skulle være et forsøg på at skabe en røgfri generation og på sigt gøre det helt af med skadelige produkter som cigaretter og nikotinposer, men det mødte ikke stor opbakning og blev derfor droppet.
Nogenlunde samtidig forsøgte den britiske regering at indføre en lignende lov, men heller ikke hos vores naboer mod vest lykkedes det.
Det har dog ikke stoppet processen med at finde på idéer til at udrydde rygere én gang for alle, og en kommission har derfor anbefalet den britiske regering en ny metode til at skabe et røgfrit samfund.
Metoden er langsommere end tidligere anbefalede metoder og håbet er, at det kan få rygning til stille og roligt at glide helt ud af samfundet.
Helt konkret har kommissionen ifølge Ladbible anbefalet den britiske regering at hæve aldersgrænsen for køb af tobak fra 18 til 19 år.
Det lyder umiddelbart ikke som om, det vil gøre den store forskel, men ideen ligger i, at aldersgrænsen skal hæves igen året efter og året efter og året efter…
Faktisk lyder anbefalingen på, at aldersgrænsen for køb af tobak skal hæves med ét år hvert eneste år, indtil der til sidst ikke er én eneste ryger tilbage.
Derudover anbefaler kommissionen, at e-cigaretter skal fremhæves som en god mellemperiode på rejsen til et fuldstændigt rygestop, ligesom det britiske sundhedsvæsen opfordres til at give rygere bedre muligheder for at få hjælp til rygestop.
Ifølge Dr Javed Khan er de nye anbefalinger nødvendige, hvis Storbritannien skal have nogen forhåbninger om at blive et røgfrit samfund i den nærmeste fremtid.
“Uden omgående og vedvarende handling vil England misse sit mål om at blive røgfri med mange år og måske endda årtier,” har han således udtalt og uddybet:
“Et røgfrit samfund bør være en social norm – men får at opnå dette, må vi gøre mere for at stoppe folk i at begynde på rygning [og] hjælpe dem, som allerede ryger […].”
I Danmark har regeringen ligeledes stort fokus på at få især unge til ikke at begynde på at ryge, hvilket faktisk går rigtig godt.
Ifølge DR er især rigtig mange unge nemlig helt holdt op med at ryge. Mediet skriver således, at næsten 40 procent færre unge i alderen 16 til 19 år ryger i dag end for fire år siden.