Tidligere kriminaltekniker: Sådan kan politiet muligvis løse Madeleine McCann-sagen

Skrevet af Mathias Busekist

10/05/2022
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Den tidligere kriminalassistent har delt sine tanker om, hvordan sagen muligvis vil kunne se sin ende.

Dagens topnyheder

Steve Chancellor, tidligere kriminalassistent og kriminaltekniker, har delt sine tanker om, hvordan man kan løse sagen om Madeleine McCanns forsvinden.

Efterforskerne har forsøgt at finde ud af, hvad der skete med McCann siden 2007, hvor den dengang 3-årige McCann forsvandt fra en lejlighed i Algarve, Portugal, hvor hun befandt sig med sine forældre.

Efterforskningen har medført, at man har udnævnt den dømte voldtægtsmand Christian Brueckner som hovedmistænkt, men han har gentagne gange afvist sin involveringen og siger, at han har et alibi. 

Steve Chancellor har delt sine tanker om den uopklarede sag med The Sun og han hævder, at "de største sager ofte løses ved de mindste fund". 

Chancellor, der har arbejdet med mange kolde sager, foreslår i den forbindelse fire metoder, der kan bruges til at finde hår og tøjfibre, herunder ved brugen af forskelligt farvede lys samt alternative lyskilder. 

Han nævner klisterpuder som "den bedste metode til at indsamle hår og fibre, når det kommer til overfladeniveau", men at stærkt tape foretrækkes, når det handler om dybe revner.

Den sidste mulighed, han foreslår, er brugen af en håndholdt støvsuger med et særligt filter, som han anser som den måske eneste mulighed i McCann-sagen, da den ville kunne bruges i mistænktes VW-camper. 

Han mener, at den håndholdte støvsuger muligvis kunne være med til at samle beviser fra overfladen af køretøjet.

Han mener blandt andet, at den ville være bedre til at finde fibre fra McCanns pyjamas, som hun var iført, da hun forsvandt.

Han får slutteligt understreget vigtigheden af retsmedicin i sager som denne, hvor der ikke er meget andet at arbejde ud fra. 

Chancellor roser derfor efterforskernes arbejde i de sidste 15 år og hylder det faktum, at ingen har kastet håndklædet i ringen. 

"Jeg er meget imponeret over, at de har brugt så meget tid, men at de stadig siger 'Vi er ikke færdige endnu'," udtaler han.