Kvinde betalte for sin frokost: Så fandt hun en rystende besked på regningen

Skrevet af Mathias Busekist

02/11/2021
Foto: YouTube
Foto: YouTube
Kvinden overvejer nu at lægge sag an, efter at have modtaget kvitteringen, hvorpå der stod negative kommentarer om hendes hudfarve.

Dagens topnyheder

Tjeneren, der blev afskediget for at have tilføjet racistiske kommentarer til en kvindes kvittering fra Huck Finn Diner i New Orleans, skulle angiveligt have været klar over, hvad han lavede, fortæller en tidligere kollega til tjeneren. 

Kommentarerne, der omhandlede kvindens hudfarve, udløste kraftige modreaktioner, herunder opfordringer til at boykotte stedet.

"Jeg ved med sikkerhed, at han var klar over, at det ville kunne ses på kvitteringen. Jeg kan ikke forstå, at man kan være så hadefuld, og at man kan finde på sådan noget," siger en tidligere Huck Finn-ansat til Daily News. 

Liryca Neville Branch, datter af New Orleans-musikeren Cyril Neville, er en af dem, der blev udsat for racisme, og hun overvejer nu at lægge sag an, mens hun ligeledes kræver en undskyldning fra såvel tjeneren som restaurantens ledelse.

Foto: YouTube

"Jeg har aldrig oplevet noget lignende. Stol på mig - det er ikke slut," kommer det fra Liryca. 

33-årige Liryca spiste frokost med tre kollegaer, da de modtog regningen, hvorpå den negative kommentar om deres hudfarve stod skrevet med store bogstaver, herunder blev "N-ordet" taget i brug af tjeneren. 

Hendes mor, Gaynielle Neville, delte et billede af regningen på Facebook, hvilket i den grad pustede til ilden.

Foto: YouTube

Huck Finn har i kølvandet af hændelsen udsendt to offentlige meddelser, hvori de fortæller, at den ansvarlige er blevet fyret for sin "stødende og uaceceptable opførsel". 

"Denne medarbejders handlinger afspejler ikke, hvad vi står for hos Huck Finn's Cafe med, hvorfor vi undskylder mange gange for ulejligheden, som dette måtte have forårsaget. Vi anerkender, at vreden og skuffelsen, det har medført, er legitim. Vi ønsker, at alle skal vide, at vi er enige og er i samme båd," kommer det fra Huck Finn's Cafe. 

Familien Neville vil dog ikke lade dem slippe så let. 

"Racisme er en sygdom. Vi vil ikke tolerere, at nogen tror, de kan slippe af sted med sådan noget," kommer det fra Gaynielle Neville.