Kvinde afbryder journalist på direkte tv: Pludselig trækker hun ned i kjolen

Henrik R

25 uger siden

|

14/04/2024
Udland
Foto: Twitter
Foto: Twitter
En kvinde valgte at afbryde en journalist på direkte tv, og kort tid efter valgte hun at trække ned i sin kjole.

Dagens topnyheder

Den italienske journalist Tancredi Palmeri var nødt til at tænke hurtigt, da en begejstret ville vise ham en tatovering på direkte tv. Tatoveringen havde nemlig en intim placering.

I forbindelse med transfervinduet i fodbold, sendte Palmeri direkte på SportItalia, men pludselig dukkede en begejstret kvindelig fan op, og samtalen endte med at blive drejet ind på hendes store kærlighed til den skotske klub Hearts of Midlothian.

Kvinden valgte derefter at vise sit ene bryst frem fra under kjolen, så hun kunne vise sin tatovering til kameraet, men Palmeri var hurtig til at dække for udsynet, mens han grinte af situationen. Det skriver Daily Star.

Efterfølgende har han selv valgt at dele videoen på det sociale medie Twitter, hvor han skrev følgende tekst:

"Når en Hearts of Midlothian-fan stormer ind på direkte tv om transfervinduet, og vil vise hele Italien sin stolthed mod Hibernians fra bunden af sit hjerte," skrev han, og fortsatte:

"Jeg vil sige fra bunden af hendes bryster."

Der er naturligvis flere personer, der har valgt at kommentere på videoen, som mange har fundet morsom.

"Det er kun januar, og vi har allerede set det bedste interview i 2023," er der blandt andet en person, der har skrevet.

Kvinden, der hedder Natasha, sagde, at hun har fået lavet sin tatovering i forbindelse med den store rivalisering mellem Hearts og Hibernian, mens Palmeri smilede over situationen, da hun igen viste den til kameraet.

Tatoveringen er lavet for at mindes Heats' 5-1-sejr i den skotske Cup-finale tilbage i 2012, hvor de vandt over deres rivaler. Desuden vandt de også 3-0 i en kamp mellem de to hold i sidste uge.

Palmeri indrømmede derefter, at han havde glemt navnet på sin pludselig gæst på grund af hendes løjer, hvortil hun smilede og sagde: "Jeg forstår! Det er alt, hvad jeg forstår. Mine bryster er ægte!"

Natasha var langt hjemmefra og mødte Palmeri uden for et hotel i Milano, og havde tilsyneladende et stort ønske om at vise alle, hvor meget hun elsker Hearts og ikke kan lide deres rivaler.

De to klubber har konkurreret i Edinburgh-derbyet siden 1875, hvor Hearts har vundet i 148 ud af de i alt 333 gange, de har mødtes.