Forside Udland Kvinde blev stiktosset over kolde pommes frites på McDonalds –...

Kvinde blev stiktosset over kolde pommes frites på McDonalds – Så fandt hun pistolen frem

Kvinde blev stiktosset over kolde pommes frites på McDonalds – Så fandt hun pistolen frem
Foto: Shutterstock.com

Det var en servering med kolde pommes frites, der fik en kvinde til at gå så meget amok, at hun valgte at affyre en ladt pistol i køkkenet på en McDonalds i USA.

Lige nu læser andre

Hvis der er noget, der kan gøre en godt og grundig irriteret, så er det, når ens mad ikke er varm.

En kvinde i USA blev dog lidt mere end bare almindelig irriteret, da hun fik serveret kolde pommes frites på en McDonalds i Garden City, Georgia.

Vi skal tilbage til 2019 hvor denne hændelse fandt sted. Ifølge det amerikanske medie WTOC, så fortalte ejeren af McDonalds-restauranten, at kvinden fik sin ordre og derefter forlod hun McDonalds.

Hun kom dog tilbage kort efter og fortalte, at hendes pommes frites var kolde, og da manageren gik ud for at hente nye pommes frites til hende, fulgte hun med ud i køkkenet, hvor hun trak en ladt pistol frem og affyrede den ned i gulvet.

Læs også

Manageren skulle derefter have givet kvinden en refundering, hvorefter hun havde forladt restauranten.

Ansat gav en anden forklaring

Udlægningen fra ejeren stemmer dog ikke overens med den udlægning, som en af de ansatte fra McDonalds kom med.

Lynn Watson var nemlig på arbejde, da kvinden kom ind i restauranten, og da hun brokkede sig over sine kolde pommes frites, udviklede det sig i første omgang til et håndgemæng.

Kvinden tyrede drikkevare efter de ansatte, og der blev udvekslet slag, hvorefter Lynn Watson tog hårdt fandt i kvinden og kastede hende på tværs af gulvet.

Kvinden forlod derefter restauranten og her forventede de ansatte, at de ikke ville se mere til hende, men kort efter vendte hun tilbage, og nu havde hun en pistol i hånden.

“Vi stod i restaurantens baglokale, og pludselig kom hun om bag til os, og hun gik som om, at hun var klar til at skyde os,” fortalte Lynn Watson.

Da politiet ankom til restauranten, havde kvinden forladt den, men de fangede hende dog længere nede af vejen, hvor hun ventede ved et lyskryds.

Læs også

Ads by MGDK