Kvinde bestilte cocktail i hotelbar: Hendes mand forlod straks stedet, da han fik regningen

Skrevet af Nicolai Busekist

15/11/2023
En kvinde og hendes mand ville blot nyde en cocktail i hotellets bar, men endte med at få deres oplevelse ødelagt.

Dagens topnyheder

En kvinde har afsløret, hvordan hun blev efterladt i en hotelbar af sin mand, som var rasende på hende. Det skyldes, at han havde fået en regning i hånden, der viste et chokerende højt beløb.

Kvinden, hvis navn er Lynsey, havde ved et uheld bestilt en cocktail med et enormt prismærke. Faktisk kostede den så meget, at det må være en af de dyreste cocktails, der serveres i en hotelbar.

I en video på det sociale medie TikTok fortæller Lynsey, at hun og hendes mand havde boet på et femstjernet hotel i London nytårsaften, skriver New York Post.

På et tidspunkt besøgte hun og hendes mand hotellets bar, hvor de begge fik en cocktail. Hun endte desværre med at bestille en drink med Cristal-champagne, drysset bladguld og en 30 år gammel whisky. 

Denne cocktail havde en pris på 1.890 pund, hvilket svarer til cirka 16.100 kroner. Da de fik regningen, var både hun og hendes mand målløse over, hvad hendes drink kostede.

Lynsey troede selv, at der stod 18,90 pund på menuen, hvilket ville have svaret til cirka 160 kroner. Men da hun viste sin mand regningen, og at hun havde taget fejl, blev han rasende. Faktisk blev han så sur, at han rejste sig og efterlod hende i baren.

I videoen fortæller hun, hvordan hun derefter forsøgte at tale med bartenderen. Hun forklarede, at hun havde begået en stor fejl, og at hun ikke var klar over, at drinken kostede så mange penge.

Bartenderen kunne ikke gøre det store ved det, og kontaktede derfor sin chef. Han sagde diskret, at han ville 'håndtere det' på et senere tidspunkt. Men Lynsey skulle opholde sig på hotellet i yderligere fire nætter.

"Mine nerver var fuldstændig ødelagte. Hvis de bad mig om at betale for denne cocktail, som jeg ikke engang nød, fordi den var whiskybaseret, og jeg kan ikke lide whisky... Så jeg undgik baren som pesten," siger hun.

Et par aftener senere løber hun ind i chefen, som blot lavede sjov med hændelsen. Han sagde, at bartenderen var blevet fyret på grund af det. Det fik Lynsey til at græde og sige, at det ikke var hans arbejde værd, og at hun nok skulle betale.

"For at være ærlig, så er det en absolut absurd pris. Det bør gøres klart som himlen på menukortet, vil jeg mene," skrev en bruger.

"Jeg var på en fin restaurant med venner. Jeg troede, at bøffen kostede 9,33 dollars, men det var 93,33 dollars. Heldigvis spurgte tjeneren først, inden han tog imod min bestilling," lød det fra en anden.

Andre var mere skeptiske overfor, om historien overhovedet var sand, og én sagde, at mange af detaljerne ændrede sig.

En anden spurgte: "Så du bestilte en whiskybaseret cocktail, men du kan ikke lide whisky. God idé. Jeg ville også have ladet dig ordne det," skrev en bruger.

"Den mest chokerende del af denne historie er, at din mand forlader dig alene," lød det fra en anden.

Heldigvis viste det sig, at det bare var for sjov. Lynsey er gået viralt på de sociale medier med sin video, hvor folk har haft forskellige reaktioner på det.