Kvinde betalte 375 kroner for billet til Kreta: Ombord på flyet forstod hun straks den lave pris

Skrevet af Emil Ryttergaard

26/10/2017
Først da hun kom ombord på flyet, forstod hun, hvorfor billetten havde været så billig. Foto: Shutterstock
Først da hun kom ombord på flyet, forstod hun, hvorfor billetten havde været så billig. Foto: Shutterstock
Efter at en kvinde havde købt en billet til Kreta, ventede der hende en stor overraskelse på flyet. Pludselig forstod hun, hvorfor rejsen havde været så billig.

Mest læste i dag

Det er typisk. 

Når man skal afsted på ferie, og rejsen foregår med fly, så er der altid proppet til randen med familier, børn og par ved gaten. Man kan i hvert fald godt vinke farvel til drømmen om et ledigt sæde ved siden af ens plads. 

Men faktisk kan det modsatte også være tilfældet, selvom det forekommer sjældent. 

Da den skotske kvinde Karon Grieve skulle rejse til den græske ferieø Kreta, ventede der hende en helt speciel oplevelse, da hun steg ombord på flyet, skriver CNN.

For på trods af den lave pris på 375 kroner for flybilletten, så fik Karon Grieve fra Glasgow en udsøgt behandling - hun var nemlig den eneste ombord på flyet. 

- Det var total surrealistisk. Personalet ankom med kaptajnen og stewarderne, og de kunne alle sammen mit navn. De kom op skiftevis og sagde goddag, og så grinte de,og sagde, at det var ligesom mit eget privatfly, siger Karon Grieve til CNN.

Flyet var det eller sidste fly i søndags, der skulle afsted mod Kreta, og det allersidste fly, der skulle i luften fra Glasgow Lufthavn i år.

Derfor fik Karon Grieve umiskendeligt en særlig luksuriøs behandling ombord. Der var dog et akavet øjeblik, hvor personalet skulle gennemgå sikkerhedsproceduren.

- Den stakkels kvinde stod der og sagde, at hun skulle gøre det på grund af loven. Men det hele foregik lige foran mig, jeg var jo den eneste ombord. Det var for mærkeligt, og jeg var helt ødelagt af grin, siger Karon Grieve til CNN.

Flyselskabet Jet2 har siden forklaret, at det ikke er unormalt, at nogle af de sidste fly på feriesæsonen flyver med meget få passagere. Flyene skal dog afsted for at kunne samle passagerer op ved deres destination.

Det gjorde sig også gældende i dette tilfælde, hvor flyet på turen tilbage fra Kreta var stuvende fyldt med passagerer, der vendte hjem fra deres ferie.

- Vi er bare glade for, at Karon kunne opleve vores gode service, siger en talsperson fra flyselskabet. Mange har dog klaget over flyselskabets store spild af ressourcer og kaldt det ‘noget svineri’ kun at flyve med en enkelt passager, hvilket Karon Grieve dog ikke forstår.

- Folk klager jo altid over de lavprisselskaber, men når nu man endelig får en god behandling, hvorfor skal det så svines til. Det er bare modbydeligt, siger Karon Grieve til CNN. 

Hold øje med dette alarmerende tegn: Livsfarlig parasit rammer hunde i københavnsområdet