Kvinde blev fejlagtigt erklæret død: Vågnede til sin egen begravelse

Skrevet af Mathias Busekist

03/05/2022
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Familien var ved at bære kisten ud, da noget helt utroligt skete.

Dagens topnyheder

Den 26. april var familien til Rosa Isabel Cespedes Callaca, hvis alder er ukendt, samlet i byen Lambayeque i Peru for at deltage i hendes begravelse.

Hun var blevet erklæret død efter at være blevet involveret i en ulykke, der fandt sted på vejen Chiclayo-Picsi.

Hendes familie var ved at bære hendes kiste gennem kirkegården, da de til deres store forbavselse hørte lyde komme inde fra kisten.

Da de åbnede kisten, fandt de Rosa med åbne øjne, som altså viste tydelige livstegn.

"Hun åbnede øjnene og svedte meget. Jeg gik straks ind på mit kontor og ringede til politiet," udtaler ejeren af kirkegården Juan Segundo Cajo.

Rosa forblev i sin kiste, da hun blev bragt til det nærliggende Referential Hospital Ferrenafe, hvor lægerne bekræftede, at hun rent faktisk var live, selv om tegnene var meget svage.

Foto: CEN

I takt med, at hun blev tilsluttet en respirator, så man en forbedring i hendes tilstand - men det var ikke nok. 

Rosa afgik ved døden få timer senere. 

I kølvandet af hændelsen blev hendes familie forargede over, at hun overhovedet var blevet erklæret død og overdraget til begravelsen.

"Vi vil gerne vide, hvorfor min niece vågnede i går, da vi skulle begrave hende. Vi har videoerne, hvor hun skubber og rører kisten," siger en tante, der ønsker at forblive anonym.

Familien har siden spekuleret i, at Rosa måske var i koma, da hun oprindeligt blev erklæret død.

Politiet undersøger nu hændelsen og arbejder på at fastslå, om personalet på Lambayeque Regional Hospital, hvor hun først blev behandlet, erklærede hende død og sendte hende til lighuset uden ordentlig gennemgang.