Kvinde fik kæmpe chok i McDrive-kø

Skrevet af Julie Møller

31/08/2021
Arkivfoto: Shutterstock.
Arkivfoto: Shutterstock.
En tur i McDrive bød på noget af et særsyn.

Dagens topnyheder

Til at starte med troede hun ikke sine egne øjne. 

Amerikanske Jessica R. Nelson befandt sig i køen til McDrive, da hun fik øje på noget særligt. I en af bilerne foran spottede hun pludselig en ko på bagsædet. Til at starte med var hun sikker på, at det var en falsk ko. Men det var det ikke.

Da Jessica fik øje på koen i McDrive, fandt hun straks telefonen frem og filmede hændelsen, fortæller hun til AP News.

Koen stirrede ud gennem sideruden på bagsædet, hvor den befandt sig. I videoen ser det ikke ud til, at den er synderligt utilpas eller utålmodig ved situationen - den kigger bare ud på de andre bilister i køen.

"Der er en hel ko på bagsædet af den bil!," skriver hun til videoen, som hun blandt andet har delt på sin Facebook-profil.

"Først troede jeg, den var fake. Hvem putter en ko i en Buick (bilmodel, red.)?", lyder det fra Jessica til mediet. 

Hun tilføjer, at da koen bevægede hele sit hoved, så var der ikke længere nogen tvivl.

Video er gået viralt

Det bizarre syn fra køen ved McDonald's i Wisconsin er allerede blevet set over 270.000 gange og har fået langt over 2.000 kommentarer.

"Fortæl mig, du bor i Wisconsin, uden at sige, du bor i Wisconsin," skriver Jessica blandt andet til videoen, som hun har delt på sin Facebook-profil. 

Siden er videoen med den ældre herre, der har sin ko med i McDrive, blevet delt i medier verden over, og den store opmærksom er kommet bag på Jessica. 

Du kan se hele videoen herunder: