Kvinde fik langt om længe sin tatovering: Da hun så resultatet, var hun grædefærdig

Skrevet af Nicolai Busekist

01/02/2024
Foto: TikTok
En kvinde har delt en video af sig selv, hvor hun græder, fordi hendes tatovering er gået helt galt.

Dagens topnyheder

Det er vigtigt, at du sørger for at vælge din tatovør med omhu. Hvis du ikke gør det, er der en stor risiko for, at tingene går galt. Det har en ung kvinde oplevet, da hendes tatovering slet ikke blev, som hun havde regnet med.

I en video på TikTok fortæller hun om, at hun endelig havde fået en tid til at få lavet en tatovering, som hun længe havde drømt om. Men da hun fik lov til at se resultatet, kunne hun ikke holde tårerne tilbage. Og det var bestemt ikke glædestårer.

"Sommerfuglen ser ud som om, at den er fra en tegneserie eller en malebog," siger hun med tårer i øjnene ifølge The Sun.

"Når din tatovering slet ikke er, som du bad om, og den er enorm," fortsætter hun.

Hun siger også, at hun selv føler, at 'blomsterne er så store', og at de 'slet ikke ligner billedet', som hun viste til sin tatovør, inden arbejdet blev sat i gang.

"Jeg skal have denne forbandede ting med mig resten af mit liv," lyder det fra hende.

I en anden video fortæller den anonyme kvinde, at hun har brugt den samme tatovør to gange tidligere. Derfor var hun heller ikke bekymret for, hvordan resultatet ville blive.

Denne gang havde hun fundet et billede på Instagram af, hvad hun ville have. Den pågældende tatovering bestod af fine blomster og en sommerfugl. Dette billede viste hun til sin tatovør, inden arbejdet blev sat i gang.

I videoen siger hun også, at tatovøren sagde, at han var nødt til at 'gøre den til sin egen'. Det resulterede i, at han ikke holdt sig til det billede, som han var blevet vist af kvinden.

"Jeg græd hele vejen hjem. Det var en køretur på 40 minutter," siger hun, og viser et billede af resultatet.

Foto: TikTok

Her kan man godt se, at tatovøren har ladet sig inspirere af det oprindelige billede. Dog er det også nemt at se, at han bestemt har gjort det 'til sit eget'. Der er nemlig ganske stor forskel på de to tatoveringer.

I kommentarsporet har flere brugere forsøgt at opmuntre hende ved at sige, at de godt kan lide hendes tatovering.

"Det er bare ikke, hvad jeg ville have," siger hun dog i videoen, hvor hun også tager ansvar for sin egen fejl, da hun burde have bedt om at se skitsen først.

"Det er ikke så slemt, som jeg troede. Men når man har forventninger til noget, bliver man ked af det. Det var derfor, jeg græd."

Foto: TikTok

Desuden er der også en række brugere, der har valgt at rette kritik af hende, fordi hun ikke bad om at se en skitse først. Hvis hun havde gjort det, så kunne det hele måske være undgået.

"Jeg forstår ikke, hvordan folk får dårlige tatoveringer. De laver bogstaveligt talt en skitse og spørger dig, om du kan lide det?" skrev en bruger.

"Sker for os alle. Nogle gange holder de sig ikke til skitsen," lød det dog fra en anden.