Kvinde gemmer McDonald’s-menu i 17 år: Får et chok da hun åbner den

Skrevet af Julie Møller

18/03/2021
Foto: TikTok.
Foto: TikTok.
En TikTok-bruger er gået viralt med en video, der viser, hvordan en menu fra McDonald’s, som blev købt tilbage i 2004 ser ud 17 år senere.

Dagens topnyheder

I 2004 fandt brylluppet mellem kronprins Frederik og Mary Donaldson sted. Det var også året, hvor bandet Nephew hittede med sangen Superliga, og så var det også i 2004, at en amerikansk kvinde valgte at købe en McDonald's-menu, som hun har gemt i sit skab lige siden.

I en TikTok-video optaget af Savannah Whitehead, der er datter af kvinden, der har gemt en burger og fritter fra den populære fastfoodkæde, bliver den gamle menu undersøgt, skriver mediet Mirror. 

Hendes mor forklarer, at hun har opbevaret en McDonald's cheeseburger og en omgang pommes frites i 17 år for at se, hvor "ægte det er".

Foto: TikTok.

Ifølge forældrene købte de menuen tilbage i 2004 og gemte den for at se, hvad der ville ske med maden efter mange år

Og afsløringen resulterer både i chok og væmmelse.

“Det lugter dårligt”

I videoen kan man se Savannah Whiteheads mor gennemgå indkøbet tilbage fra 2004. Tilskuerne består af Savannah og hendes søskende, og i det maden bliver pakker op, udbryder børnene: "Åh, det lugter dårligt!"

Familien er i chok over, hvor godt maden har holdt sig i alle disse år. Trods den dårlige lugt, så ser fritterne forholdsvis almindelige ud. Lidt hårdere end hvis de var helt friske, men der er ingen tegn på mug på dem. Det samme gør sig gældende med cheeseburgeren. Bollen er blevet hård, og det er tydeligt, at det er svært at trække brødet fra hinanden for at se indeni i burgeren, men da det lykkes, er der ikke det store at kommentere på. Det eneste, der har det svært efter 17 års indpakning, er osten, som har set bedre dage.

Foto: TikTok.

Videoen er gået viralt, og mere end 700.000 mennesker har set den, mens over 70.000 har liket den. Du kan se videoen lige her.