Kvinde har fået besynderlig halskæde i gave af kæreste: Du gætter aldrig, hvad den indeholder

Skrevet af Nicolai Busekist

30/11/2023
Foto: TikTok
Foto: TikTok
En kvinde har fået en helt særlig halskæde af sin kæreste. Det er dog ikke dens udseende, der gør den speciel. Det er derimod dens indhold.

Dagens topnyheder

Rigtig mange vælger at vise sin kærlighed til et andet menneske ved at forære dem en særlig gave. Det kan f.eks. være et smykke, hvilket er meget populært blandt kærestepar.

En kvinde har afsløret på det sociale medie TikTok afsløret, at hun har fået en helt særlig halskæde af sin kæreste. Kvinden hedder Dani og er fra New York, og rundt om halsen har hun en halskæde med et hjerteformet vedhæng.

Det er der som sådan ikke noget usædvanligt i, da sådanne halskæder findes i mange varianter. Hvad der derimod er usædvanligt er, at den indeholder hendes kærestes blod. 

Hun fortæller åbent om dette på TikTok, hvor feedbacken bestemt ikke kun har været positiv. I videoen siger hun, at hendes kæreste fik lavet halskæden hos en lille virksomhed, der hedder Belmont Lowe. De har specialiseret sig i at lave smykker med blod.

"Han tog kontakt til Belmont Lowe, der er en 'blodsmed', der tager dit blod og blander det med harpiks, som bruges til at lave ringe, halskæder, smykker og kunst," siger hun.

Som det også er tilfældet for andre smykker, så er det ikke helt billigt at købe smykker hos Belmont Lowe. Ifølge The Sun koster nogle af deres ringe omtrent 370 pund, hvilket svarer til næsten 3.200 kroner.

"Jeg elskede ringene så meget, men de var dyrere, så jeg valgte en halskæde," siger hun.

"Min kæreste er ikke bange for nåle, så han fik taget sit blod på stedet som en mester."

Dette har resulteret i en halskæde med et hjerteformet vedhæng, som er omgivet af diamanter. Videoen, hvor hun viser halskæden frem, er gået viralt på det sociale medie TikTok. Her har den fået mere end 4,1 millioner visninger på ganske kort tid.

I kommentarsporet er det tydeligt, at det ikke er alle, der bryder sig om halskæden. Andre kan derimod godt lide den.

"Min kæreste skal fri til mig på denne måde," har en person skrevet.

"Jeg ville gifte mig med en mand, hvis han gav mig en halskæde af sit blod," skrev en anden.

"Jeg vil gerne gøre det her med min kæreste, men jeg vil ikke gøre ham bange," lød det fra en tredje.

Som angivet før, så var det dog ikke alle, der var positive omkring halskæden. Andre mente derimod, at det var 'sindssygt'.

"Det er bogstaveligt talt sindssygt. Ked af at sige det," skrev en bruger på TikTok.

"Du kunne ikke betale mig for at bære det," skrev en anden.

Men selvom det ikke er alle, der er vilde med halskæden, er Dani selv vild med den. Derfor tager hun sig heller ikke så meget af, hvad andre folk synes, da hun selv ser det som 'den perfekte gave' fra hendes kæreste.