Kvinde rejste 10 timer for date med fyr, men han aflyste - og det var endda ikke den værste del

Skrevet af Nicolai Busekist

6 uger siden

|

31/03/2024
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
En kvinde rejste over ti timer for at møde en fyr, hun havde skrevet med på en datingapp. Det endte dog slet ikke, som hun havde håbet på.

Dagens topnyheder

En kvinde løftede sløret for en date, der slet ikke gik som planlagt, efter hun rejste fra Storbritannien til Miami for at møde en fyr.

Den britiske kvinde besluttede sig for at tage den 10 timer lange flyvetur for at møde fyren, hun havde talt med i omkring fire måneder. Hendes rejse endte endda med at blive endnu længere, da hendes første fly blev aflyst.

Da hun ankom til den amerikanske storby i Florida, modtog hun en chokerende besked fra manden. I denne besked stod der, at han var blevet kaldt på arbejde. Hun bad ham melde sig syg, men han svarede, at det kunne han ikke.

Kvinden besluttede sig derefter for at dele en video af episoden på TikTok, som hurtigt gik viralt og fik mere end 820.000 visninger. Få timer senere lagde hun en opfølgning op, hvor hun kunne fortælle, at hun havde gjort en chokerende opdagelse.

"Denne TikTok er til manden, der aflyste vores date i Miami. Hvordan har din kæreste det?" lød det fra hende i videoen ifølge Daily Star.

Briten afslørede i denne video, at fyren åbenbart havde set hendes virale TikTok-video og var begyndt at opføre sig mærkeligt overfor sin kæreste.

Da hans kæreste spurgte ham, hvorfor han opførte sig underligt, tjekkede hun hans telefon og fandt hundredvis af billeder af andre kvinder. Hun opdagede også, at han havde skrevet med omkring 30 andre piger.

Det fik kæresten til at sende en besked til den britiske kvinde for at fortælle hende sandheden. Hun var helt forbløffet over afsløringen og sagde, at hun virkelig havde været forelsket i den pågældende mand.

"Tak for at spilde fire måneder af mit liv. Jeg håber, at du får den hjælp, du har brug for," lød det fra den britiske kvinde i den anden video.

Flere TikTok-brugere var nærmest i chok over historien og delte deres tanker i kommentarsporet.

"Det er et plot-twist, jeg ikke så komme," lød det fra en bruger.

"Jeg elsker at få al sladderen på denne app. Mit liv er ikke spændende, så jeg lever gennem disse historier," skrev en anden.

"Jeg elsker, at du og kæresten kan støtte hinanden," skrev en tredje i en kommentar.