Kvinde skød sin mand - Havde advaret ham mod at se porno

Skrevet af Henrik R

24/04/2019
Det er ikke i alle parforhold, at der er enighed om hvorvidt, at man bør se porno. Enighed var der hvert fald ikke mellem dette amerikanske ægtepar, hvor konen endte med at tage livet af manden.

Mest læste i dag

En 69-årige kvinde var langt fra tilfreds med, at sin husbond valgte at se på nøgne damer i tv’et. Hun havde flere gange advaret ham, men da han gjorde det for tredje gang, valgte hun at tage konsekvensen, så hun skød og dræbte ham.

Det lyder som en bizar historie, og det er det i den grad også. Den 69-årige amerikaner, Patricia Ann Hill boede sammen med sin mand Frank Hill på 65 år. Flere gange havde Patricia Ann Hill brokket sig til sin mand over, at han havde tilføjet en pornokanal til deres tv-abonnement, og han havde hver gang lovet hende, at han nok skulle fjerne den.

Desværre for manden, så blev hans lyst til porno det, der kostede ham livet. Da parret modtog en opgørelse på deres tv-regning, kunne kvinden nemlig se, at de blev faktureret for endnu en pornokanal, og det gjorde hende simpelthen så rasende, at hun valgte at skyde sin mand i deres hjem i Pine Bluff, Arkansas.

Ifølge det lokale medie, Pine Bluff Commercial, så skulle Patricia Ann Hill have hentet en pistol og skudt sin mand to gange, mens han sad på gulvet og var ved at samle noget op. Kvinden ringede selv til politiet, og da de an om kunne de se den 65-årige Frank Hill i en frygtelig tilstand, og han døde kort efter, at han var ankommet til hospitalet.

Foto: Jefferson County Sheriff's Office

Prøver at få hende frikendt

Selvom det var kvinden selv, der ringede til politiet og også med det samme erkendte, at hun havde skudt sin mand to gange, så forsøger hendes advokater alligevel at få hende frikendt. Det gør de af den overbevisning, at hendes mentale tilstand ikke var stabil i gerningsøjeblikket.

Ifølge Pine Bluff Commercial, så tog den 69-årige kvinde det som et personligt angreb på hende og hendes gud, når hendes mand gang på gang valgte at se betalingsporno.

Kvinden sidder i øjeblikket i detentionen, mens hendes retssag fortsat er i gang.