Kvinde starter biljagt: ‘Jeg skal virkelig skide’

Skrevet af Sarah S

21/09/2020
Foto: Enid Police
Foto: Enid Police
En kvinde endte forleden med at blive stoppet af politiet og klippet er nu gået viralt.

Dagens topnyheder

Tirsdag i sidste uge, blev den 28-årige Emily stoppet af politiet, da hun kom kørende i byen Enid i staten Oklahoma i USA. Det udviklede sig dog hurtigt og et af politiets kameraer filmede den bizarre hændelse, som nu er blevet vist i amerikanske nyheder og nu også er gået viralt på de sociale medier. Det skriver Daily Star.

Kvinden er ikke glad for at blive stoppet. Da politiet ser hendes kørekort, kan de se at hendes tilladelse til at køre er blevet suspenderet. Derfor vælger betjenten at køre et yderligere tjek på hende - men det kan kvinden ikke vente på.

Havde ovenikøbet fødselsdag

“Jeg skal virkelig skide. Kom nu mand, det er min fødselsdag” siger kvinden til betjenten, da han oplyser hende, at han venter på at få besked, efter at han har bedt om et tjek på kvinden. 

Kort efter modtager betjenten besked om, at der faktisk ligger en arrestordre på kvinden, for angiveligt at skulle have været oppe og slås med en betjent.

Det bliver for meget for kvinden, som begynder at græde og forsøger at få betjenten til at lade hende gå.

“Hvorfor vil du ikke bare lade mig gå? Jeg vidste ikke at det var suspenderet (kørekortet, red.) jeg vil ikke køre mere, men kan jeg ikke nok få lov til at komme hjem og skide?” 

Det blødgører dog ikke betjenten, som beder hende stå ud af bilen. Hvor han gør klar til at anholde hende. Men så bliver kvinden aggressiv og begynder at råbe af betjenten. Herefter sætter hun hurtigt bilen i gang og får startet en regulær biljagt.

'Må jeg skide i din bil'?

Betjentene må jagte kvinden gennem byen, hvor hun kører med omkring 110 km/t. 

Efter flere lyskryds, hvor kvinden er fortsat over, bliver hun endelig omringet af betjente med pistolerne trukket. 

Kvinden holder dog fast i at hun virkelig skal på toilettet. 

“Kan jeg skide i din bil?” spørger hun en betjent, da hun i håndjern bliver ført hen til patrulje bilen.

Nederst i artiklen kan du se klippet fra politiets kamera, hvor kvinden bliver stoppet. 

Kvinden var ikke glad for at blive taget med på stationen. Foto: Enid police