Kvinde vejede 317 kilo og blev fodret gennem en tragt: Drømte om at blive verdens tykkeste

Skrevet af Mathias Busekist

109 uger siden

|

12/04/2022
Foto: YouTube
Foto: YouTube
Hun havde et ønske om at blive den tykkeste kvinde i verden.

Dagens topnyheder

Da Monica Riley fra Texas, USA, vejede 317 kg., var hun slet ikke tilfreds med sin vægt, i det hun ønskede at være større endnu. 

Hun havde nemlig et brændende ønske om at veje et halvt ton og i sidste ende være sengebundet. 

Monica begyndte derfor at spise op mod 10.000 kalorier om dagen, som hun blandt andet fik gennem en 3.500 kaloriers milkshake, som hendes forlovede, Sid, fodrede hende gennem en tragt. 

"Jeg føler mig som en dronning. Sid fodrer mig døgnet rundt, og jeg behøver aldrig at stå op for at gøre noget," sagde hun i 2016 til britiske Metro.

Ikke overraskende var mange mennesker - heriblandt den 29-åriges mor - meget kritiske over for hendes mål.

"Min mor forstår det slet ikke, og hun siger, at jeg slår mig selv ihjel. Jeg forstår hendes bekymringer, men det er mit liv, og det gør mig glad at tage på i vægt," udtalte hun efterfølgende. 

Foto: Youtube

Lagde sit liv om

Men drømmen om at blive verdens tykkeste kvinde forsvandt hurtigt, da hun fandt ud af, hun var gravid og ventede en lille pige.

Hun ønskede en sikker graviditet og et langt liv sammen med sin datter, og i tiden op til fødslen formåede hun at smide hele 89 kilo. 

Monica havde altid ønsket at stifte familie, men hun troede, at hendes chancer var ikke-eksisterende, efter at hun havde lidt to aborter og blev diagnosticeret med polycystisk ovariesyndrom, en hormonel lidelse, der kan forårsage vægtøgning og infertilitet. 

Men som det endelig skete, vidste hun, at hun var nødt til at lægge sit liv helt om, hvis hun ønskede at være der for sin familie i fremtiden. 

"Jeg vidste, at jeg ville danne familie med Sid, og jeg vidste, at jeg var nødt til at tage drastiske skridt for at få det til at ske," siger hun, hvorefter hun tilføjer:

"På mit tungeste vejede jeg omkring 317 kg., før jeg fik min datter var jeg nede på 235 kg., og nu er jeg nede på omkring 210 kg." 

Monica efter at have smidt 200 kg. Foto: YouTube

Hun er nu fast besluttet på at sikre, at hendes datter får en langt sundere livsstil og ikke begår de samme fejl, som hun selv gjorde - selv om hun ikke fortryder at have indtaget al den mad.

"Når jeg ser tilbage på at have spist junkfood dagligt, fortryder jeg det slet ikke, for det smager fantastisk! Men jeg ved, hvad det gjorde ved kroppen, og jeg er ikke længere til den livsstil," siger hun, hvorefter hun tilføjer:

"Tanken om at være ubevægelig appellerer bare ikke længere, nu hvor jeg har fået en dejlig lille baby, vil jeg gerne kunne følge med hende. Jeg ønsker, at Sid og jeg skal kunne gå rundt i parken med hende, gå i indkøbscentret sammen, shoppe og tage hende med på legepladsen."

Hun er også fast besluttet på at smide endnu flere kilo, hvorfor hun har fået en henvisning til en gastrisk bypass-operation.