Kvinde vinder næsten 4 millioner kroner på skrabelod: Så snyder han hende

Skrevet af Julie Møller

140 uger siden

|

07/09/2021
Genrefoto: Shutterstock.
Genrefoto: Shutterstock.
Det var tydeligvis den forkerte butik, som kvinden valgte at tjekke sit skrabelod i.

Dagens topnyheder

En kvinde, der vandt den helt store gevinst på et skrabelod, har angiveligt fået stjålet sit lod af en butiksansat.

Det skriver mediet The Sun. 

Fredag valgte kvinden at få tjekket sin kupon i en tobaksforretning. Men det skulle vise sig at være en dum beslutning. 

Kvinden bad en medarbejder om at kontrollere gevinsten, men i stedet for at gøre det selv, så bad medarbejderen Gaetano Scutellaro - hvis kone er ejer af tobaksforretningen - om at tjekke kuponen.

Episoden fandt sted i Napoli i Italien, og her satte politiet straks en eftersøgning i gang. 

Angiveligt satte Gaetano i løb ud af butikken, før han hoppede op på sin scooter og forsvandt med vinderkuponen med en gevinst på næsten 4 millioner kroner. 

Fandt ham i lufthavnen

Det lykkedes italiensk politi at få fat i Gaetano i Leonardo da Vinci–Fiumicino Lufthavnen, der er Roms primære lufthavn. Her havde han forsøgt at komme ombord på et fly til Fuerteventura, en af De Kanariske Øer.

Skrabeloddet kunne politiet dog ikke finde i lufthavnen. Det påstod Gaetano at have afleveret i en bank to timers kørsel fra Napoli.

Han er nemlig ikke enig med kvinden, der afleverede loddet i tobaksbutikken. Gaetano mener, at han er ejeren af skabeloddet.

Den uenighed er også årsagen til, at hverken Gaetano eller kvinden har fået udbetalt en gevinst. 

Før politiets undersøgelse er afsluttet, bliver gevinsten ikke udbetalt, og derudover er det heller ikke lykkes politiet at finde skrabeloddet endnu.