Lånte kærestens bukser: Hvad hun fandt i lommen fik hende til at forlade ham

Skrevet af Henrik R

04/06/2023
Foto: Tiktok
Foto: Tiktok
En kvinde lånte et par bukser af sin kæreste. Hvad hun fandt i den ene lomme, blev enden på deres forhold.

Mest læste i dag

De fleste kvinder får hurtigt en fornemmelse af, at noget er galt, hvis deres partner er utro. Desværre er det dog ikke altid tilfældet.

Sommetider vil et lille bevis præsentere sig, og vælte dig omkuld. Det er nemlig præcis, hvad der skete for en kvinde, da hun besluttede sig for at låne sin kærestes bukser.

TikTok-bruger Lory var fuldstændig rundt på gulvet, da hun tog sin kærestes bukser på og førte sin hånd ned i lommen. Her fandt hun nemlig et tydeligt bevis på, at han havde været hende utro.

"Jeg lånte min kærestes bukser en aften, og fandt dette," siger Lory i et klip, hvorefter hun filmer sig selv, der rækker ned i lommen og tager en rød kondomindpakning frem.

Herefter vender hun kameraet mod sin kæreste, der ligger og sover i sengen, og spørger sine følgere: "Skal jeg gå amok nu eller senere?"

Efter flere seere tiggede og bad om en opdatering, delte Lory endnu et videoklip.

I den nye video forklarer hun, at hun endnu ikke havde konfronteret sin partner over hans formodede utroskab. I samme video spørger hun, om nogen af hendes følgere har gode råd til, hvordan hun bedst gør det.

"Jeg har ikke konfronteret ham endnu. Jeg vil have, at det her skal være interessant," siger hun.

"Er der nogle skøre piger derude, der har nogle idéer til, hvordan man skal gribe det an?"

Til sidst tilføjer hun: "Eller skal jeg bare spørge ham lige ud, uden at gøre noget skørt?"

I kommentarfeltet til videoen bidrager flere af hendes følgere med gode idéer til, hvordan hun kan fortælle kæresten, at hun ved, at han har været utro.

"Vent til nytår. Lad ham invitere dig ud på middag, få dine gaver, pige. Og så til hans sidste gave, siger du: 'Jeg ved godt, den er lille, men...', før du viser ham indpakningen," skriver en følger.

"Gå ind til ham og sig: 'Passer det her? Ville du ikke have brug for en mindre størrelse?'. Giv ham en mindre pakke, behold bukserne og smut," skriver en anden.

"Køb et 'ked af, at du rejser'- eller 'farvel'-kort, og giv det til ham med indpakningen fæstnet inde i," lyder det fra en tredje.