Lægen var ved at foretage en koloskopi, da han faldt over noget meget besynderligt.
Lige nu læser andre
Benjamin Schmidt, der er bedst kendt af TikTok-brugere som Doc Schmidt, fortæller i en video, at han havde foretaget en koloskopi som så ofte før, da han så noget meget underligt.
Patienten, som tidligere har haft tyktarmskræft, skulle have kontrolleret, at kræften ikke var vendt tilbage.
Læs også
Schmidt konkluderede, at han var sund og rask – men da så han noget meget besynderligt.
Han så, at der sad en mønt i hans cecum, som er den del af tyktarmen, der er længst væk fra anus.
Patienten samt Schmidt har ingen anelse om, hvordan den er endt der.

Schmidt fortæller om hændelsen i en TikTok-video, som nu har fået mere end 1,2 millioner visninger samt 70.000 likes.
“Jeg var i gang med en koloskopi, hvilket sker fire til fem gange om dagen, men da jeg nåede til cecum, fandt jeg en mønt. Jeg har aldrig set noget lignende – og han havde ingen erindring om at have slugt den,” siger han og tilføjer:
“Videoen har fået meget opmærksomhed. Jeg tror, at mange videoer om usædvanlige medicinske tilfælde og fund klarer sig godt på grund af menneskers naturlige nysgerrighed.”
Han siger herefter, at især videoer, der omhandler ting og sager, der er blevet fundet i folks endetarme, udløser en masse chokeringer, men at især hans video har fået meget opmærksomhed som følge af den mystiske karakter.
“Den blev ikke fundet i endetarmen, men i en del af tyktarmen, som man ikke så let kan nå. Så vi ved virkelig ikke, hvordan mønten er havnet der.”

I kommentarfeltet er der både undren og spøgefugle at finde.
“Han slugte mønten for nogle år siden, og du ved… inflation,” skriver en TikTok-bruger.
“Han har måske slugt den med håbet om at få byttepenge?,” kommer det fra en anden.
“Jeg slugte en femmer som barn, og jeg var aldrig bekymret for det…INDTIL NU,” tilføjer en tredje.