Læge fortalte Hannah, at hun 'bare var overvægtig': Nu er hun i livsfare

Skrevet af Henrik R

23/09/2022
Foto: Privat
Foto: Privat
24-årige Hannah fik at vide, at hun 'bare var overvægtig'. Det viste sig at være noget helt andet - nemlig en stor kræftsvulst på 2 kg.

Mest læste i dag

I en alder af 24 år blev Hannah Catton diagnosticeret med kræft i æggestokkene, efter hun i flere år havde fortalt lægerne om sine symptomer.

Hannah, der oprindeligt er fra Kent i England, flyttede til Melbourne i Australien i 2019. Hendes tumor blev fundet i oktober 2021, skriver BBC.

Hun har forklaret, at det var en 'ensom tid', da hun kæmpede mod sygdommen på lang afstand fra sin familie, som ikke kunne rejse ned til hende på grund af coronarestriktioner.

Foto: Privat

I årevis havde hun haft symptomer, herunder oppustethed, mæthedsfornemmelse, uregelmæssig menstruation og hyppige urinvejsinfektioner.

Læger i både England og Australien fortalte hende, at de ikke var bekymrede. Alligevel blev hendes symptomer ved med at blive værre.

Under et af sine sidste lægebesøg, før den store kræftsvulst endelig blev fundet, formåede lægen ikke at kontrollere hende ordentligt, hævder hun.

"Hun palperede ikke mit underliv, og hvis hun havde taget sig tid til det, ville hun sandsynligvis have følt, at der var noget galt derinde," sagde Hannah ifølge BBC.

"Hun fortalte mig, at jeg skulle tabe mig, hvilket var svært at høre, og jeg var bestemt ikke overvægtig. Jeg er ret i ret god fysisk form."

Foto: Privat

I oktober 2021 kollapsede Hannah på grund af stor smerter. Lægerne antog oprindeligt, at hun oplevede en graviditet uden for livmoderen, men scanninger viste, at den store kræftsvulst var sprængt.

Hannah håber nu, at hun kan skabe mere opmærksomhed, og at hun kan 'hjælpe andre kvinder med at tale mere om sig selv'. Derudover er det vigtigt for hende, at kvinder bliver bedre til at bede om yderligere tests.

"Symptomerne er meget generiske, men hvis du oplever dem, skal du ikke bare fejer dem af vejen," sagde hun.

Foto: Privat

Hannah får på nuværende tidspunkt kemoterapi, som hun siger går godt. Desuden håber hun på, at hun snart kan få lov til at se sin familie igen.

"Det var en ekstremt hård samtale at have med mine forældre over telefonen, og at fortælle dem, at jeg ikke vidste, om jeg skulle dø," sagde hun, og fortsatte:

"Det er en ensom tid på grund af corona, og det er ekstremt hårdt at have hele din familie på den anden side af kloden, og vide, at du ikke kan komme hjem."