Hvis du har prøvet at gøre et forhold forbi, så ved du måske, at det ikke altid er nemt. Tværtimod kan det være rigtig svært at få de rette ord sagt. Det er især tilfældet, hvis det egentlig er et sundt forhold, som må gøres forbi af praktiske årsager.
Da det kan være svært at gøre det forbi med en partner, vælger mange at gøre det via tekst. På denne måde undgår de at skulle se deres kommende ekskæreste i øjnene, når de gør det forbi.
Netop dette var også tanken bag Laura Espositos måde at slå op med en tidligere kæreste. Hun gik det et skridt videre, da hun simpelthen brugte et Google Docs-dokument til at gøre en ende på deres to år lange forhold.
Laura var dengang 22 år, og mente, at den bedste måde at gøre deres forhold forbi, var at skrive et digitalt brev. Skulle hun have slået op ansigt til ansigt, ville det have krævet en rejse på to timer, hvilket hun ikke havde den store lyst til.
Det er dog ikke ensbetydende med, at det var en forhastet beslutning. Tværtimod var det noget, der var blevet overvejet nøje gennem længere tid.
"Jeg havde skrevet de ord, der blev vist på skærmen flere dage forinden, men de sidste tre nætter var endt på samme måde: Jeg minimerede browseren, lukkede min bærbare computer og beslutte at udsætte næste skridt til næste morgen," skriver hun i en klumme for Insider.
"Men i aften skulle det ikke ende sådan. Jeg navigerede til hjørnet af skærmen, klikkede på 'del link' og sendte min kæreste gennem to år et link til mit brev."
Laura indrømmer, at hun var en 'kujon' for at afslutte deres 'ellers sunde forhold' på denne måde. Hun påpeger, at hun ellers skulle have rejst i to timer, for at gøre det forbi, hvilket ville have været 'upraktisk'. Desuden er hun også en meget 'nervøs' bilist.
Bruddet kom, fordi hun var ved at flytte til New York, hvor hun skulle starte på et nyt job. Derudover 'hungrede hun efter individualiteten', da hun var i starten af sine 20'ere.
Samtidig var hun også meget opsat på at skulle se ham i øjnene, mens hun gjorde det forbi, da hun ikke kunne klare tanken om at se ham i smerte.
I brevet skrev Laura flere ting, men gjorde det klart, at hun ville have forståelse for, hvis kæresten var ved. Desuden skrev hun, at 'vi skal finde ud af, hvem vi er uden hinanden'.
Da hun hørte fra sin nu ekskæreste, var det ikke på den måde, hun havde regnet med. Derimod var det et meget 'stoisk' svar, han kom med.
Efter at have læst det nærmest bizarre brev fra Laura, valgte han at ringe til hende, for at forklare hende, at han ikke var 'vred' og ønskede at forblive venner.
Men tilsyneladende ændrede han sit syn på det, som tiden gik. Da Laura og hendes ekskæreste på et senere tidspunkt løb ind i hinanden, gjorde han det klart for hende, at det var en 'uretfærdig' måde at gøre det forbi.
Hun spurgte derfor ind til, hvordan han havde haft det siden deres brud, hvilket resulterede i en 'eksplosiv' diskussion, der blev afsluttet med, at ekskæresten råbte: "Jeg kan ikke tro, du slog op med mig i et Google Docs-dokument, Laura."
Senere har Laura tænkt meget over situationen, og er nået frem til den konklusion, at hun 'snød' sin ekskæreste for en respektfuld afslutning på deres forhold.
Skal hun i fremtiden gøre en ende på et andet forhold, er det derfor helt sikkert, at det ikke kommer til at ske med et Google Docs-dokument. Så meget har hun heldigvis lært fra situationen.