Loyal til (og efter) det sidste: Kat venter stadig på ejer

Skrevet af Lukas Jepsen

31/03/2021
Foto: Privat/Facebook
Foto: Privat/Facebook
En kat fra Indonesien er på kort tid blevet noget af en elsket figur på nettet, efter dens historie er kommet frem.

Dagens topnyheder

Det er meget muligt, at hunden er menneskets bedste ven, og at katte generelt har en lidt større tendens til at være sig selv nærmest, så fortjener netop denne kat, hvert fald en plads i klubben for menneskets bedste ven. 

Historien startede med Keli Keningau Prayitno, en mand fra øen Java i Indonesien. Han lagde mærke til en kat, der dag efter dag, vendte tilbage til det samme sted - det skriver Newsner.

Det fik ham efter noget tid til at tjekke, hvad det egentlig var katten lavede der. Der viste sig desværre at være en ganske triste grund, til at katten hver dag lagde sig det samme sted.

Det er nemlig kattens ejers gravsted. En gammel kvinde, hvis familie nu passer katten.

Ifølge Keli har katten nu besøgt gravstedet hver dag i over et år, og er kun hjemme ved familien, for at spise. 

 

Foto: Privat/Facebook

“Hun går altid tilbage til graven straks efter at have spist. Hun sover der og ‘miawer’. Det er så trist at se. Og det viser, hvor tæt dyr kan knyttes til deres ejere” - Siger han til The Mirror. 

Før Keli kendte til familien, der nu ejer katten, forsøgte han selv at tage sig af den, men han fortæller, at der kun er et sted den kat vil befinde sig.

“Da hendes ‘mor’ døde, blev hun hele tiden ved hendes grav,”

Nu sidder, eller ligger, den lille kat ved gravstedet næsten hele døgnet. Om den er klar over, om at ejeren aldrig kommer tilbage ved ingen desværre, men man må hvert fald ikke undervurdere kattes forståelse af forholdet til ejere.