Lufthavnsansat afgået ved døden: Blev suget ind i flymotor

Skrevet af Mathias Madsen

02/01/2023
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
En lufthavnsansat blev kort før nytåret suget ind i et parkeret flys motor, og vedkommende er nu afgået ved døden.

Mest læste i dag

En for offentligheden endnu ukendt ansat i en lufthavn i den amerikanske delstat Alabama er under tragiske omstændigheder afgået ved døden om formiddagen lørdag d. 31. december. 

Det skriver The Daily Mail. 

Ifølge avisen blev bagagemedarbejderen suget ind i motoren på et parkeret 'American Airlines'-fly, som var ved at blive gjort klar til at flyve. 

Ulykken skete på landingsbanen i Montgomeri Regional Airport, og offerets identitet er endnu ikke offentliggjort, men lufthavnen har meldt ud, at der er tale om en ansat hos selskabet Piedmont Airlines, som er et datterselskab til American Airlines. 

Lufthavnen måtte lukke

Ulykken, som endte med at koste den lufthavnsansatte livet, resulterede desuden i, at lufthavnen blev midlertidigt lukket, mens de nærmere omstændigheder blev fastlagt. 

Siden har både 'Federal Aviation Administration' og 'National Transpiration Safety Board' efterforsket hændelsen. 

American Airlines har siden hændelsen meldt ud, at selskabet er "knust over ulykken, som involverede en holdspiller."

"Vores tanker og bønner er med familien og vores lokale holdspillere. Vi er fokuserede på at sikre, at alle involverede har den støtte, som de har brug for, i disse svære tider," står der desuden i udtalelsen. 

Piedmont Airlines har på samme måde udtrykt medfølelse for offerets pårørende, ligesom selskabet har igangsat et såkaldt CARE-program, som skal hjælpe offerets pårørende og kolleger med at håndtere ulykken. 

Direktøren for lufthavnen har desuden udtalt: "Vi er kede af at høre om det tragiske tab af en holdspiller fra AA/Piedmont Airlines. Vores tanker og bønner er med familien i denne svære tid."