Mand finder check på 34 millioner kroner: Findelønnen efterlader ham i chok

Skrevet af Nicolai Steinicke

14/11/2022
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
En mand fandt en check på en togstation, på svimlende 34 millioner kroner, men findelønnen han fik, har efterladt ham i chok.

Dagens topnyheder

Den tyske mand, Anouar G, så checken, da han stod og ventede på toget, efter at have besøgt sin mor, og blev overrasket over det kæmpe beløb på checken.

Checken var underskrevet til Haribo af supermarkedskæden Rewe, men var på en eller anden underlige måde, endt der.

“Det var sådan et stort beløb, jeg kunne ikke engang sige tallet.” Fortæller Anouar fra Frankfurt, ifølge LADbible.

Men da en af Haribos advokater kom i kontakt med Anouar, ville de ikke have checken tilbage - i stedet spurgte de ham, om han ikke ville ødelægge den og sende et bevis af det.

Foto: Newsflash

Anouar fulgte ordrene fra slik giganten, og et par dage senere, modtog han en gave fra det tyske selskab.

Seks poser Haribo slik.

“Jeg synes det er lidt billigt sluppet.” Siger Anouar, ifølge LADbible.

Anouar var ikke vildt imponeret af findelønnen, efter at have sparet firmaet for millioner, men Haribo siger, at det er ‘standard’ procedure.

“Siden at det var en chech med navn på, ville ingen udover os kunne have fået pengene.” Fortæller en talsmand for Haribo.

“Det er vores standard pakke for, at sige tak.”