Mand holdt i nødsporet på motorvej: Spillede Pokemon GO på 8 telefoner

Skrevet af Henrik R

21/08/2019
En betjent henvendte sig til en bilist, der var parkeret i nødsporret for at tilbyde sin hjælp. Bilisten havde dog ikke nogle trafikale problemer, han var blot i færd med at spille Pokemon GO fra otte telefoner.

Mest læste i dag

Det er efterhånden ved at være nogle år siden, at mobilspillet Pokemon GO for alvor hittede. Spillet gik på kort tid ind og blev den mest downloadede app på diverse smartphones, og det pludselig vrimlede det med både unge og ældre, der vandrede rundt på gaderne, kiggede ned i deres smartphones og fangede Pokemon.

Selvom spillet ikke længere har ligesom mange brugere, så er det fortsat et hit. En mand i Washington var hvert fald så begejstret for spillet, at han ikke blot kunne nøjes med en enkelt udgave, han havde hele otte af slagsen.

Problemet for manden var bare, at han ikke fulgte de retningslinjer, der er for spillet - samt lovgivningen - da han spillede fra sin bil.

Slap for en bøde

Manden kørte rundt i sin bil og ledte efter Pokemon, og når han så nærmede sig dem, sænkede han fart og holdte ind, så han kunne fange dem. 

“Betjent Kyle Smith henvendte sig til en bil i nødsporet i går aftes. Det her var, hvad der lå ved siden af chaufføren. Han spillede Pokemon GO på OTTE telefoner! Bilisten indvilgede i at lægge telefonerne om på bagsædet, og fortsætte sin færdsel med otte færre forstyrrelser,” lyder det fra Twitter-profilen Trooper Rick Johnson, der er talsmand for Washington State Police.

Ifølge det amerikanske medie AP, så modtog føreren af bilen ikke nogen bøde. Det skyldes, at betjenten ikke var vidne til, at manden havde benyttet sig af telefonerne under kørsel.

Betjenten havde dog mulighed for at give en bøde til chaufføren for at parkere ulovligt i nødsporet, men han fik altså lov at slippe.