Mand stemplet som 'værste person i verden' efter at have pralet med chokerende ting

Nicolai Busekist

32 uger siden

|

10/12/2023
Udland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
En mand pralede med noget, som de færreste ville prale med. Det har fået ham stemplet som den 'værste person i verden'.

Dagens topnyheder

Hvis man beslutter sig for at dele ud af information om sit forhold på internettet, så skal man være forberedt på, at man træder ind i et minefelt.

Det var også tilfældet for denne mand, men det burde dog ikke været kommet som en overraskelse for ham. Den anonyme mand er nemlig kommet med en chokerende indrømmelse, der har fået ham stemplet som den 'værste person i verden'.

Manden har delt sin tilstående på en X-profil kaldet 'Fesshole'. Det er en kendt profil, der giver brugere mulighed for at dele tilståelser og hemmeligheder helt anonymt.

Samtidig er det et sted, der er kendt for at bringe det værste frem i mennesker. Det skyldes naturligvis, at man ikke løber nogen risiko, da det hele foregår på anonymt.

Ifølge Tyla havde denne mand valgt at udnytte det faktum, at han ikke skulle give sig tilkende, for at dele sin tilståelse på profilen.

Derfor besluttede han sig for at indrømme, at han er sine kone utro. Men hvad der især har gjort flere brugere på det sociale medie vrede er, at han rent faktisk praler med det.

"Min kone er desperat efter at få børn, men det sker bare ikke for os. Hun foreslog for nylig, at jeg skulle gå til en læge for at 'tjekke, at det hele virker dernede'," fortæller han.

"Jeg kæmpede for at bide mig i tungen og ikke fortælle hende, at det måtte være hende, da jeg var nødt til at tage min elskerinde med ind til en abort for et par måneder siden."

Flere brugere har været hurtige til at udskamme manden, hvoraf flere mener, at han bør forlade sin kone.

"Jeg håber virkelig, at de mennesker, der indsender disse tilståelser, læser kommentarerne, for jeg har kun ét råd: Hvis du har accepteret monogami, og du godt kan lide at være utro, så respekter din partner og afslut det forhold, så de kan finde den lykke, du nægter dem," skrev en bruger.

"Giv din kone en julegave. Forlad hende og giv hende en chance for ægte kærlighed," lød det fra en anden.

"Fesshole fjerner langsomt min tilbageværende tro på menneskeheden," skrev en tredje bruger.

"Der er ikke meget, der forfærder mig, men det her er deroppe," skrev en fjerde.

"Wow, er du ikke den værste person i verden?" skrev en femte bruger i en kommentar.