53-årige Vadim Zimin er i øjeblikket indlagt og kæmper for livet.
Obersten, der var meget hemmelighedsfuld, blev anklaget for bestikkelse efter at være blevet ansat i toldvæsenet, og var i husarrest, da hændelsen fandt sted.
Zimin havde før ansvaret for at bære mappen, der menes at indeholde koderne til Ruslands atomvåbenarsenal, og som altid ledsager Putin - selv om han ikke var den eneste, der var ansvarlig for at udføre denne opgave.
Han havde også denne rolle under tiden med Putins forgænger, Boris Jeltsin, men det nøjagtige omfang af hans rolle i administrationen er dog fortsat uklar, og der findes angiveligt kun ét foto af ham.
Zimin blev angiveligt fundet med flere skudsår i køkkenet i sin lejlighed i udkanten af Moskva.
Han var angiveligt selv hjemme under skyderiet, da hans kone, som er læge, var i gang med at behandle soldater, der var kommet såret hjem fra krigen i Ukraine.

Foto: East2West News
Den hemmelige mappe, som han var ansvarlig for at bære, kendt som "Cheget" i Rusland, menes at indeholde affyringskoderne til Kremls atomvåbenarsenal.
Den har sin egen nøglekode og er under nøje overvågning døgnet rundt.
Putin, der er kendt for at nyde at "håne" Vesten, bruger også mappen som et symbol.
Han "håner" nemlig Vesten ved altid at holde mappen synlig - også ved officielle arrangementer.
Han havde den blandt andet med sig i april, da han deltog i begravelsen af den ultranationalistiske Vladimir Zhirinovsky - og her blev den altså holdt tæt ind til kroppen.
Putin mistede i går endnu en oberst, hvis helikopter blev ramt af et ukrainsk missil.
51-årige Oberstløjtnant Sergey Gundoro siges at være den 55. officer af samme rang, der er blevet dræbt som følge af den russiske invasion af Ukraine.