Maria sidder i kørestol: Personale nægtede at servere vin til hende

Skrevet af Julie Møller

23/06/2021
Foto: TV4
Foto: TV4
Personalet nægtede at betjene Maria, som sidder i kørestol.

Dagens topnyheder

Det var efter en shoppingtur for tre år siden, at svenske Maria Johansson oplevede noget meget ubehageligt.

Efter at have været i butikker, fik Maria Johansson lyst til et glas vin, og derfor besøgte hun en restaurant i et storcenter i Stockholm, skriver TV4. 

Men i stedet for et glas vin fik Maria Johansson at vide, at det ikke kunne lade sig gøre.

“Det var meget ubehageligt, det var som om, jeg ikke eksisterede,” forklarer Maria Johansson i dag tre år efter.

Det var efter en shoppingtur for tre år siden, at svenske Maria Johansson oplevede noget meget ubehageligt. Foto: TV4

“Jeg fik ikke en forklaring på, hvorfor jeg ikke kunne få lov til at købe et glas vin,” fortæller hun og tilføjer, at der blot blev signaleret med en viftende hånd, at det ikke kom til at ske. 

Erstatning på 22.000 kroner

Nu er det ved Retten i Solna, en forstad til Stockholm, blevet slået fast, at den behandling ikke var okay. Det var diskrimination, at personalet nægtede at servere vin til Maria Johansson.  

Restauranten i storcenteret skal betalte 30.000 svenske kroner, hvilket svarer til omkring 22.000 danske kroner, i erstatning til Maria Johansson.

Det var diskrimination, at personalet nægtede at servere vin til Maria Johansson. Det blev slået fast ved Retten i Solna. Foto. Shutterstock.

Hos restauranten forklarer man, at personalet troede, at Maria var beruset og derfor ikke serverede vin for hende. Denne forklaring hænger dog ikke sammen med flere vidner, der talte med Maria Johansson både før og efter hændelsen. De opfattede hende ikke som værende påvirket af alkohol, skriver TV4. 

Det er ikke usædvanligt, at restauranter og barer nægter at servere alkohol til handicappede personer.

Det siger  Martin Mörk, chef ved Diskrimineringsombudsmannen i en pressemeddelelse.

“Ikke at få serveret alkohol er et problem, som mange mennesker med handicap står over for. Det kan være nedværdigende og få dig til at undgå at bestille det, du vil have. Vi håber, at dommen kan hjælpe med at reducere denne form for forskelsbehandling.”