Marianne har tabt sig 38 kg med vægttabsmedicin: Nu afslører hun en bivirkning, som ingen taler om

41-årige skotske Marianne Bell er af den opfattelse, at ‘fedme er en sygdom’. Hun har også afsløret, at hun følte, at ‘mad havde kontrol’ over hendes hjerne.

Kvinden fra Skotland har tabt over 6 stone (ca. 38 kg) efter at have ramt bunden. Nu har hun dog afsløret, at hun i starten skammede sig så meget over at bruge Mounjaro til at tabe sig, at hun holdt det hemmeligt. Mounjaro er en receptpligtig behandling mod overvægt og ordineres til type 2-diabetes.

Marianne sørgede oprindeligt over sin fars død og følte sig både fysisk og følelsesmæssigt udmattet, da hun besluttede, at hendes liv måtte ændre sig.

“Jeg har prøvet alt – alle diæter, alle smutveje, og endda en gastrisk ballon. Da jeg begyndte på Mounjaro, skammede jeg mig. Jeg ville ikke have, at folk troede, jeg havde snydt,” sagde hun ifølge Daily Record.

Marianne var bange for at fejle igen, så hun valgte at tage Mounjaro til sig som medicinsk hjælp. Nu har hun tabt ovr 38 kg, og hun er ikke længere tavs om, hvordan hun gjorde det.

Marianne ser nu på vægttabsmedicin som medicinske behandlinger – ikke som forfængelighed. Hun påpegede, at folk ikke bliver udskammet for at bruge insulin eller inhalatorer.

“Hvorfor skulle det her være anderledes?” spurgte hun og tilføjede: “Det er stigmaet, der holder folk fast.”

Hun forklarede, at dette ‘ikke er en nem løsning’, og at Mounjaro ‘bare er ét værktøj’, og at man ‘stadig skal dukke op, gøre arbejdet og hele indefra og ud’.

“Du skylder ingen en forklaring. Du må gerne gøre det stille. Du må gerne få hjælp. Lad ikke skam stå i vejen for din frihed,” sagde hun.

Marianne, der bor i West Lothian i Skotland, har udtalt, at Mounjaro har ‘fuldstændig forvandlet’ hendes liv – og hendes forhold til mad, hvilket især gælder den konstante ‘madstøj’ i hovedet.

Hun beskrev det som en indre radio, der hele tiden stillede spørgsmål som: ‘Hvad skal jeg spise næste gang? Bør jeg spise det? Hvad er der galt med mig?’. Hun følte, at mad havde kontrol over hendes hjerne, og det var udmattende.

Mounjaro hjalp ikke kun med appetitten, da medicinen også dæmpede kaosset i hendes hoved. Hun sagde, at hendes virkelige forvandling var dybere end kosten – og det var en velkommen bivirkning.

“For første gang havde jeg plads til at tænke på det, der betyder noget. Jeg kunne mærke sult og mæthed igen i stedet for skyld og kaos,” forklarede hun.

“Den største forandring var ikke fysisk, men følelsesmæssig. Jeg har lært at elske min krop – også med dens fejl. Jeg er holdt op med at undskylde for at fylde noget.”

Ved sin fars begravelse var hun overvældet af sorg. Hun havde tabt sig, men plejede tidligere at spise for at dulme smerten.

“Det plejede at være en trigger. Jeg spiste for at bedøve. Men det gjorde jeg ikke. Jeg tillod mig selv at mærke det. Det var et gennembrud. Jeg beviste over for mig selv, at jeg kunne klare smerten uden mad,” sagde hun.

Hun er nu i vedligeholdelsesfasen og frygter, at vægten kommer tilbage, men arbejder på at håndtere sin angst.

“Jeg gjorde det ikke for andre. Jeg gjorde det for mig selv,” sagde hun.

“Mounjaro gav mig luft til at opbygge vaner, rutiner og følelsesmæssige redskaber, der holder mig kørende.”

Marianne dokumenterer sit liv på TikTok under navnet @mariannewellness, hvor hun har opbygget et støttende fællesskab. Hun taler åbent om selvværd og de udfordringer, hun har overvundet. Hun siger, at beskeder fra følgere ofte bringer hende til tårer.

Selvom hun arbejder i finanssektoren, bruger hun resten af sin tid på at coache kvinder i at bryde mønstre med følelsesmæssig spisning og selvsabotage.

“Jeg har altid været tiltrukket af coaching og mentoring. Men det var gennem min egen rejse, at jeg fandt min sande mening. Jeg vil hjælpe kvinder med at føle sig hjemme i deres kroppe,” sagde hun.

“Kvinder skriver til mig og siger: ‘Jeg troede, jeg var den eneste, der havde det sådan’. Vi er blevet gjort til at tro, at vi er svage, hvis vi har brug for hjælp – men det er en løgn. Fedme er en sygdom, og ikke en karakterbrist.”