McDonalds-kunde raser: Fik en Big Tasty med krybende overraskelse

Henrik Rothenbücher

144 uger siden

|

26/07/2022
Udland
Foto: Privat
Foto: Privat
En kvinde har sagsøgt en McDonalds-restaurant, efter at hun bestilte en Big Tasty og pludselig satte tænderne i et kryb.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Kvinden der er i 30'erne fortæller ifølge Express.co.uk, at firbenet var mast og at tarmene hang ud af det. Da hun brokkede sig over det til personalet i restauranten, tilbød de hende ikke andet end 10 procent rabat på sit næste måltid.

Hun fortæller endvidere, at personalet i restauranten ikke virkede specielt overraskede, så hun tvivler på, at det er første gang, det er sket.

Kvinden der ønsker at være anonym i medierne, bliver i det franske medie Le Parisien kaldt for Pamela, og hun fortæller, hvordan hun opdagede, at der var noget ækelt i burgeren.

"Jeg følte, der var noget mærkeligt. Jeg åbnede den og opdagede et knust firben med dens indvolde hængende ud." fortæller hun.

Veninden Christelle der var med ude at spise, mener, at McDonalds-kokkene måtte have vidst, at der var et firben i burgeren.

"Den var smurt med sauce. Kokken må have set den" fortæller veninden til det franske medie.

Efterfølgende begyndte Pamela at følge sig syg, og hun tog til lægen den efterfølgende dag. Lægen valgte at give hende antibiotika, for at være på den sikre side.

Efter at McDonalds-restauranten ikke ønskede at give nogen særlig kompensation, har Pamela valgt at hive Mcdonalds i retten. Der er fastsat en høring i februar 2023.

 

Ads by MGDK