Medie: Boris Johnson færdig som premierminister

Skrevet af Henrik R

07/07/2022
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Om ganske kort tid vil Boris Johnson trække sig som premierminister. Det melder flere medier.

Mest læste i dag

Der har været et vaskeægte drama i den britiske regering den seneste tid, men nu ser det ud til, at det får sin ende.

Flere britiske medier melder nemlig ud, at premierminister Boris Johnson tager sine ting og forlader Downing Street 10 i dag.

Helt præcist melder BBCs politiske redaktør, Chris Mason ud, at Boris Johnson vil gå af som lederen for Det Konservative Parti, og det resulterer naturligvis også i, at han dermed vil forlade posten som premierminister.

Derfor skal Det Konservative Parti udnævne en ny premierminister.

57 medlemmer har forladt regeringen

Boris Johnson har længe været meget upopulær i England, men det kammede i den grad over, da han udnævnte parlamentsmedlemmet Chris Pincher til vice-gruppeformand for de konservative, til trods for, at Boris Johnson allerede der var klar over, at Chris Pincher havde begået seksuelle krænkelser.

Boris Johnson fortalte sine partimedlemmer, at han ikke kendte til beskyldningerne, men det viste sig at være en løgn.

Den britiske premierminister var velvidende om de mulige seksuelle krænkelser, men valgte alligevel at forfremme Chris Pincher, og det var altså dråben.

Hele 57 medlemmer af den britiske regering har forladt den i protest over Boris Johnson. Nu koster det så Johnson titlen som premierminister.