Meghan 'beskylder Kate og Camilla': Det var dem, der gjorde det

Skrevet af Julie Møller

05/03/2021
Foto: Harpo Productions/Joe Pugliese.
Foto: Harpo Productions/Joe Pugliese.
Meghan Markle beskylder Kate, Charles og Camilla sammen med deres kongelige ansatte for at have lækket historier om hende til pressen. Det siger nye kilder.

Dagens topnyheder

Meghan Markle skulle angiveligt have beskyldt Kate Middleton og prins Charles og Camilla Parker Bowles’ kongelige ansatte for at have lækket historier om hende. Det siger nye kilder, ifølge det australske medie News. 

De seneste dage har Oprah Winfreys interview med Harry og Meghan trukket mange overskrifter. Der er også allerede blevet frigivet små klip, hvor der er lagt op til, at der kommer store afsløringer i forbindelse med interviewet. 

“Hvordan har du det med, at paladset hører dig sige din sandhed i dag?”, spørger Oprah Winfrey blandt andet Meghan, ifølge News.

“Jeg ved ikke, hvordan de kunne forvente, at vi efter al denne tid stadig ville være tavse,” lyder svaret fra Meghan Markle. 

Siger farvel til livet som kongelige

I interviewet afslører Harry, at tanken om, at parret risikerer samme tragiske skæbne som hans mor, Prinsesse Diana, er årsagen til, at de har sagt farvel til livet som kongelige.

“Min største bekymring var, at historien ville gentage sig,” siger Harry i interviewet ifølge Se & Hør.

“Du ved, jeg er bare virkelig lettet og glad for at sidde her og tale med dig med min hustru ved min side, for jeg kan slet ikke forestille mig, hvordan det må have været for hende at gå igennem alt det alene dengang,” forklarer han.

Medierne var konstant på jagt efter Diana, og det hele endte alt for tidligt, da hun døde i en bilulykke som 36-årig.

Sidste år blev det meldt ud, at parret ville træde tilbage som fremtrædende medlemmer af det engelske kongehus. I første omgang drejede det sig om en såkaldt prøveperiode. Den er nu udløbet, og tiden som kongelige er nu helt slut.

På søndag den 7. marts blænder amerikansk tv op for det meget omtalte interview, og danskerne kan også godt begynde at glæde sig.

TV 3 har nemlig afsløret, at interviewet kan ses mandag aften kl. 21.00 på TV 3 og efterfølgende på Viafree.