Mia døde i dagplejen - knust mor advarer andre om denne fejl

Skrevet af Julie Møller

23/09/2020
Mia blev kun 17 måneder. Foto: Youtube
Mia blev kun 17 måneder. Foto: Youtube
Det er det værste telefonopkald, hun nogensinde har fået. Det kom den 10. juni 2015. Hendes lille datter var aldrig vågnet fra sin lur. Selvom det i år er fem år siden, så fortsætter Lisa med at advare alle.

Mest læste i dag

En helt almindelig dag på arbejde blev afbrudt af det værste telefonopkald, som en forælder kan modtage. Det var dagplejemoderen, der ringede. Hun fortalte Lisa, at hendes kun 17 måneder gamle datter aldrig var vågnet fra sin middagslur. Det skriver Newsner. 

I dag advarer Lisa fortsat alle andre om ikke at begå samme fejl, så ingen skal igennem det samme som hun oplevede i 2015. 

Hun vågnede aldrig

Mia havde været i dagpleje og havde den dag været med dagplejemoderen ude at køre i bil. Den lille pige var blevet træt og var faldet i søvn på vejen hjem til dagplejen. Da de nåede dagplejen, kunne dagplejemoderen ikke nænne at vække den lille pige, som sov sødt. Derfor tog hun forsigtigt autostolen, som Mia sov i, ud af bilen og med indenfor. Så kunne hun nemlig holde øje med pigen og se når hun vågnede - men hun vågnede aldrig.

Dagplejemoderen slog alarm, da hun opdagede, at den lille pige ikke trak vejret. Så snart reddere ankom til stedet, kunne de konstantere, at Mia var død. 

Luftvejene var blokeret

Dødsårsagen blev også klarlagt. Den lille pige var død af Positional asphyxia - eller ‘positions-kvælning’. Hun havde sovet i en stilling, som simpelthen havde forhindret hende i at trække vejret normalt. 

Når en autostol er monteret i bilen, så er den sat sådan, at den er i en 45 graders vinkel. Hvilket gør, at hvis et barn falder i søvn, så falder hovedet bagover og ikke forover, og dermed får blokeret for luftvejene. 

Da autostolen blev taget ud, var den ikke længere i den rette position. Derfor var hendes hovedet faldet forover og havde blokeret for hendes luftveje. 

Ifølge en undersøgelse fra The Journal of Pediatrics, skyldtes næsten halvdelen af alle dødsfald i autostole fra 2004 til 2008 Positions Asphyxia.

"Der er risiko for personskade, når sædeudstyr ikke bruges på den måde, det er beregnet til og designet til. Lukkede hovedskader, kraniebrud, knoglebrud og kvælning er i flere tilfælde blevet rapporteret i siddende og bærende udstyr ”, står det i undersøgelsen i The Journal of Pediatrics.

”De fleste nye forældre vil høre, at de aldrig skal vække en sovende baby, men i den situation, hvor barnet falder i søvn i bilsædet, i bilen, er det vigtigt at løfte barnet ud. En fast madras eller barneseng anbefales steder,” fortæller læge Natalie Azar.

Øverst i artiklen kan du se Lisas advarsel til alle andre, efter hun mistede Mia, på grund af en tragisk fejl.