Ukraines officielle profil på det sociale medie Twitter har delt adskillige bizarre opslag i løbet af invasionens første par dage.
Lige nu læser andre
For kun to uger siden kunne man på Ukraines officielle twitterprofil (@Ukraine) finde opslag med billeder af smukke solnedgange over landets hovedstad, Kiev, men nu er stemningen i opslagene desværre helt anderledes.
De sidste par dage har profilen således været præget af opslag, som opfordrer følgerne til at stå sammen og støtte Ukraine i kampen mod Ruslands invasion.
Man har blandt andet kunne finde links til at støtte de ukrainske styrker og råd om ikke at dele uverificeret information om krigen.
Omkring klokken 14:30 i går, torsdag d. 24. februar, kun få timer efter Rusland startede deres invasion af landet kunne man dog finde ét opslag, som skiller sig en anelse ud fra mængden.
Læs også
Her blev der nemlig hverken opfordret til at demonstrere mod Rusland eller støtte Ukraine, men derimod blot til at svine Rusland til.
“Tag @Russia [red. @Rusland] og fortæl dem, hvad du synes om dem,” stod der således, og opslaget har i skrivende stund fået mere end 13.000 kommentarer, hvori folk blandt andet har indsat nedenstående ‘meme’:

Én har blot skrevet: “I er onde @Rusland,” og en anden har ligeledes skrevet: “Jeg står sammen med Ukraine.”

Flere har også delt billeder af Ruslands præsident, Vladimir Putin, med et hitleroverskæg, og én har udvidet sammenligningen af Putin med Hitler og delt et billede af en mand med et skilt, hvorpå der står:
“Kære Putin, lad os sætte farten op til den del, hvor du dræber dig selv i en bunken,” og dermed sammenlignet Putin med Adolf Hitler, som endte med at begå selvmord angiveligt i en bunker i slutningen af Anden verdenskrig.


Andre har delt små tegneserier og billeder, som bebrejder USA’s præsident, Joe Biden, fordi han kun laver tomme trusler mod Putin.

I et senere opslag har profilen desuden opfordret folk til at bede Twitter om at fjerne Ruslands officielle profil fra mediet.
“De burde ikke få lov til at bruge disse platforme til at promovere deres billede, mens de brutalt dræber det ukrainske folk,” står der blandt andet i opslaget, som desuden har tagget Twitters kundeservice.
