Mike Tyson i flyet: Gik amok på passager

Skrevet af Mathias Nielsen

22/04/2022
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Mike Tyson er havnet i en uheldig situation.

Dagens topnyheder

Mike Tyson er havnet i en uheldig situation. Repræsentanter for den tidligere verdensmester i sværvægt siger ifølge Sky News:

"Desværre havde Mike Tyson en hændelse på et fly med en aggressiv passager, som begyndte at chikanere ham og kastede en vandflaske efter ham, mens han sad på sit sæde."

En kilde tæt på Tyson siger, at manden var "ekstremt beruset" og "ikke ville stoppe med at provokere" ham.

Hændelsen skete kort tid efter at Tyson steg ombord på et fly i San Francisco International Airport på vej til Florida. Han forlod angiveligt flyet kort efter konfrontationen.

Andre passagerer hævder, at Tyson under boarding var i fint humør og blandt andet indvileget i at tage selfies med andre.

San Franciscos politi reagerede onsdag omkring klokken 22 på et "fysisk skænderi" på et fly ved lufthavnens indenrigsterminal, sagde embedsmænd.

"Betjentene ankom og tilbageholdt to personer, der menes at være involveret i hændelsen. En person blev behandlet på stedet for ikke-livstruende kvæstelser," sagde politiet.

Siden Mike Tyson trak sig tilbage fra boksning, har han blandt andet arbejdet som skuespiller, podcaster og cannabis-iværksætter.

Mike Tyson blev i sin tid historiens yngste sværvægtsmester, da han 1987 i en alder af 20 vandt bæltet. I løbet af sin karriere vandt han 50 kampe, hvor af 44 af dem var på knockout.