Gunhild Stordalen ville være klimavenlig og tog derfor toget. Det fortryder hun nu.
Lige nu læser andre
Norske Gunhild Stordalen, som har været gift med den norske hotelejer og milliardær Petter Stordalen, ville gerne være klimavenlig og tog derfor toget til det netop afholdte klimatopmøde, COP26 i Glasgow. Gundhild er nemlig selverklæret klimaktivist.
Men hvad der skulle have været en god tur, endte i et sandt mareridt.
“Jeg måtte stoppe taxaen på vej ind til foredraget for at kaste op. Det var et mareridt,” fortæller hun til Dagbladet.
For rejsen fra hendes norske hjem til den skotske storby endte med at vare næsten 78 timer.
Havde hun taget flyet, ville den samlede rejsetid fra bopælen have været seks timer.
“Det kan ikke være sådan her, hvis vi skal gøre noget ved klimaforandringerne,” som Gunhild Stordalen også skriver på Instagram. Lidt tal fra tog turen er da også bekymrende læsning, hvis man gerne vil have at toget skal være et godt alternativ til fly.
Togturen tog altså knap 13 gange så lang tid som en flytur.
Togturen kostede fem gange så meget som en flytur.
Togturen tog fire-fem timer at booke på fem forskellige hjemmesider, en flybooking tager normalt få minutter på et enkelt website.
Udover dette, så ankom Gunhild Stordalen til Glasgow med hold i nakken og uden at have fået særligt meget søvn.
Hun havde undervejs kørt med otte forskellige tog og havde haft timer med ventetid på forskellige stationer.
Efterfølgende har hun fået beregnet, hvor stor klimabesparelsen endte med at blive ved at tage toget i stedet for flyet.
Resultatet lød, at der efter alt at dømme ikke var sparet noget som helt. Og så er de to overnatninger undervejs endda slet ikke regnet med.
“Og jeg kom til Glasgow helt udslidt. Havde jeg vist, hvad jeg gik ind til, havde jeg ikke gjort det. Hele Cop-ugen var ved at blive ødelagt for mig af den grund. Det var sundhedsskadeligt, intet mindre,” siger Gunhild Stordalen, der opfordrer til et mere overskueligt og fælleseuropæisk togsystem.
Du kan se Gunhilds oplsag her: https://www.instagram.com/tv/CWJZbH2qBH4/?utm_source=ig_embed