Mobbeofferet Quaden bad om at dø: Nu havde han den bedste dag i sit liv

Skrevet af Jakob A. Overgaard

24/02/2020
Quaden går ind på banen sammen med sine helte. Foto: Screenshot fra Twitter.
Quaden går ind på banen sammen med sine helte. Foto: Screenshot fra Twitter.
Efter den hjerteskærende video gik viralt i sidste uge, støttede et rugbyhold fra australien op om den lille knægt. Det gav ham en stor oplevelse og den bedste dag i sit indtil nu kun 9 år gamle liv.

Mest læste i dag

Quaden Bayles, den ni år gamle dreng, der i sidste uge gik viralt, der han ville dø efter at være blevet mobbet, havde "den bedste dag nogensinde," da han sammen med et rugbyhold i Australien gik på banen forinden kampen. 

Den lille dreng, der lider af dværgvækst, gik viralt efter hans mor offentliggjorde en video på Facebook for at advare andre om, hvor galt det kan gå, når man mobber. Quaden siger i videoen, at han bare vil dø og han vil stikke sig selv i hjertet, hvis han får en kniv. Igennem hele videoen er den lille dreng opløst i tårer. 

Efter videoen gik viralt og blev vist mere end 30 millioner gange, har hans mor valgt at fjerne videoen fra sin Facebook-konto. 

Videoen var dog allerede set af bl.a. Hugh Jackman, der straks offentliggjorde sin støtte til knægten. Efterfølgende blev Quaden også inviteret med på banen sammen med det oprindelige All-Stars-team på Robina Stadium i Queensland.

Som det ses i videoen, går Quaden ind på stadion iført hovedtelefoner. Han holder bolden og holdkaptajn Joel Thompsons hånd. 

Quadens mor har siden beskrevet invitationen som at gå fra den værste til den bedste dag i sit liv.

Komikeren Brad Williams, der også lider af dværgvækst, har oprettet En GoFundMe-side, hvor der er samlet 450.000$ ind. Ideen Var at bringe Quaden og hans mor til USA, så de kunne besøge Disneyland.