Mød sexdukkernes Hugh Hefner: De er meget bedre end mennesker

Skrevet af Lukas Jepsen

15/05/2021
Foto: jaydollking/Instagram
Foto: jaydollking/Instagram
En mand, hvis mål det er at blive kendt som sex-dukkernes svar på Hugh Hefner, er begyndt at dokumentere sit lettere bizarre forhold til sit harem af utraditionelle sexpartnere.

Dagens topnyheder

De fleste har måske prøvet, at blive bidt af en hobby i sådan en grad, at den i perioder fylder rigtig meget af ens liv. Der er et utal af valg, når det kommer til hvordan man bruger sin fritid, men det er nok de færreste der har gjort som Jay.

Jay, der lovligt ændrede sit efternavn til Hefner for at hjælpe ham med at leve sin drøm, ejer i øjeblikket 4 sexdukker, han har købt fra Sexyrealsexdolls og Kimberdoll. Og alle dukkerne er blevet købt efter juleaften 2020 - det skriver Daily Star.

Siden da er han begyndt at dokumentere sine 'relationer' med sine nye syntetiske partnere på sin Youtube-kanal med titlen 'Jay Doll King Hefner', hvor han dokumenterer når han tager dukkerne med ud i offentligheden, og han beskriver dem som sine ledsagere.

Jay, der afviste at give sin alder siger, at vi alle er "småbørn af verden", og han fortalte samtidig Daily Star, at han foretrækker dukkerne frem for mennesker, da han kan have flere relationer med dem, og det uden at forholdene bliver komplicerede, som det ville ske hvis hans partnere var mennesker.

Han sagde: "Jeg har kun 4, men jeg vil have omkring 20 mindst! Jeg vil have en masse forskellige typer piger, fordi de alle repræsenterer en anden persona i mit sind,”

"Plus jeg ønsker at samle piger af alle typer af baggrunde og etniciteter! Med menneskelige kvinder, er det forventet at du kun har én, men med dukker, kan jeg have så mange som jeg vil,” - fortæller Jay, der samtidig giver et indblik i hvad han laver med dukkerne, for det er nemlig meget mere end hvad de umiddelbart skulle bruges til.

"Jeg elsker at køre med dem! At være sammen med dukker er meget bedre end at være sammen med mennesker for mig, fordi de ikke er komplicerede og er helt stressfri,”

"De kan være lige det, jeg har fantasi til at forestille mig! Jeg skulle have haft en for længe siden!"

Jay, der er fra Memphis, Tennessee i USA har nået omkring 33.000 seere på sin Youtubekanal, der indtil videre har samlet 200 abonnenter. Han håber nu at forøge sit harem til 20 dukker og måske teste nye og gennemgå deres funktion på sin kanal i fremtiden.

Men vigtigst af alt, han mener, at han kan uddanne folk om fordelene ved at eje en sexdukke: "Jeg ønsker blot at underholde seeren med vores eventyr og hjælpe dem med at lære om de psykologiske aspekter af at eje en dukke,”

"Jeg ved ikke, hvor showet vil ende, men i sidste ende ønsker jeg at gennemgå dukker og fremme store legitime mærker (producenter, red.) til seerne."

Han hævder, at han er i en 'krig mod dukke stigmatisering', men at andre dømmer ham vil ikke stoppe ham, da han stræber efter at blive Hugh Hefner af sexdukke- industrien.

Jay selv, anslår at have brugt mellem 40.000 til 70.000 kroner på den nye passion, men håber også at Youtubekanalen på et tidspunkt kan hjælpe med at betale en del af dukkernes omkostninger tilbage, og hvem ved?

Den nye hobby er måske bizar, men hvis der er ét sted man kan tjene penge på at være bizar, så er det internettet.