Mor i chok efter 4-årige Kaya kommer ud fra toilet på McDonald’s og græder af smerte

Skrevet af Henrik R

29/06/2021
Foto: Google Maps
Foto: Google Maps
To piger kom grinende ud fra toilettet. Nicole tog ingen notits af det, for hun og døtrene havde ventet længe og skulle virkelig tisse. Kaya gik ind på toilettet. Kort efter hørte moderen Kaya græde af smerte.

Dagens topnyheder

En lille pige fra Devon i Storbritannien blev udsat for en meget grov spøg.

Da hun satte sig på toilettet på McDonald’s, kunne hun ikke komme op. Nogen - formentlig et par teenagepiger - havde smurt lim på brættet. Det skriver The Sun.

Den fireårige piges mor er rasende efter episoden, som kostede datteren en hel del hud på bagsiden af lårerne.

"Jeg ventede uden for toiletterne med mine to døtre i rimelig lang tid. Vi skulle lige til at give op, da disse to piger kom grinende ud. Jeg tænkte ikke det store over det, og Kaya gik på toilettet. Kort efter kom hun ud i tårer og fortalte mig, at hun havde siddet fast på brættet," forklarer Nicole Langmead.

Foto: Google Maps

Hun er vred på de piger, som formentlig står bag “spøgen”, og må stadig trøste sin lille datter, hvis lår er hudløse.

Politiet blev kaldt til stedet, og de efterlyste de to piger, der var toiletterne kort før episoden.

De to piger der stod bag den grove spøg blev vurderet til at være mellem 16 og 18 år.