Mor i skarp kritik af politiet: Datteren sad fanget med tre døde kammerater i to døgn

Skrevet af Mathias Busekist

62 uger siden

|

07/03/2023
Foto: Privat
Foto: Privat
Politiet har fået lidt af en sviner af en britisk kvinde, hvis datter sad fastklemt i en bil med tre døde kammerater.

Dagens topnyheder

Fredag aften tog Sophie Russon, Eve Smith samt Darcy Ross i byen i walisiske Cardiff, hvor de mødte to mænd.

Men efter ikke at have hørt fra dem siden klokken 2 om natten, blev de meldt savnet. Nu har politiet fundet tre lig.

Men der skulle gå hele 46 timer – altså næsten to døgn – inden man fandt frem til dem.

Det er siden kommet frem, at de var forulykket i en bil på A48(M)-motorvejen ved Cardiff. Ulykken skulle have været så voldsom, at tre af de fem unge mennesker mistede livet.

De resterende to blev voldsomt kvæstet. Og nu raser moren til én af de overlevende.

Anna Certowicz kan nemlig slet ikke begribe, hvordan det kunne tage politiet hele 46 timer at finde frem til den forulykkede bil. For i al den tid var hendes datter fanget i bilen sammen med tre døde kammerater.

"Det er forfærdeligt at tænke på, hvad hun gik igennem, mens hun var fastklemt i bilen, mens det først blev mørkt, så lyst og så mørkt igen i over to døgn," fortæller Anna Certowicz til Daily Mail og tilføjer:

"Sophie lå der i al den tid, de kunne være blevet fundet langt tidligere, hvis bare politiet havde indledt en eftersøgning med det samme."

Sophie er indlagt med blødninger i hjernen samt brud på bade nakken, rygsøjlen og ansigtsknoglerne.

32-årige Shane Loughlin var den anden overlevende.

Eve Smith, Darcy Ross og Rafel Jeanne blev alle erklæret døde på stedet.

Politiet har igangsat en efterforskning for at klarlægge, hvad der er gået galt i deres søgen efter de fem unge mennesker.