Mor og 4-årig datter kidnappet og gruppevoldtaget

Skrevet af Nicolai Busekist

11/11/2020
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
En mor og hendes 4-årige datter blev kidnappet og voldtaget. I to uger blev de holdt fanget af gerningsmændene.

Dagens topnyheder

En mor og hendes 4-årige datter blev kidnappet og holdt fanget i to uger. De blev gentagende gange udsat for gruppevoldtægt af gerningsmændene.

Den grufulde hændelse fandt sted i Pakistan, hvor kvinden blev lokket med et velbetalt job som hospitalsarbejder. Det skriver Daily Mail.

En mand er blevet anholdt og sigtet for den forfærdelige forbrydelse, der fandt sted i Kashmore, som er et distrikt i Pakistans Sindh-provins. Det fortalte det lokale politi tirsdag.

Han er identificeret som en lokal mand, der ejede land i Kashmore, beretter det pakistanske nyhedsbureau Samaa. De tilføjede, at politiet har afhørt, som fortsat er i deres varetægt. Politiet leder nu efter to medgerningsmænd. 

Hverken kvinden eller barnet er blevet identificeret, men det menes, at moderen var en hospitalsansat fra Karachi, der var blevet overtalt til at tage sig af en patient, efter de mistænkte tilbød hende en stor sum penge for det. 

Derefter blev kvinden og hendes datter bortført af gerningsmændene. 

"De mistænkte kidnappede dem og holdt dem fanget i 15 dage", udtalte en lokal politibetjent ifølge Samaa. 

Gerningsmændene har efter sigende voldtaget kvinden og hendes datter gentagende gange i løbet af den tid, de var tilfangetaget.  

Gruppen løsladte efterfølgende moderen og bad hende hente flere kvinder fra Karachi. I mellemtiden holdt de fortsat hendes datter til fange og truede med at myrde hende, hvis ikke kvinde efterkom deres krav. 

Samaa rapporterede, at kvinden straks gik til politiet i Kashmore, der var i stand til at finde og redde hendes datter.  

Barnet er angiveligt i kritisk tilstand og er indlagt på et hospital i byen Larkana. Onsdag bekræftede en lægeundersøgelse, at kvinden og hendes barn var blevet voldtaget. Det skriver Samaa.

I Pakistan straffes dømte voldtægtsmænd med mellem 10 og 25 års fængsel, og helt op til dødsstraf. Straffen for gruppevoldtægt er dødsstraf eller livsvarigt fængsel.