Viser lovende resultater: Dansk vaccine klar til at blive testet i mennesker

Skrevet af Julie Møller

11/11/2020
Statens Serum Institut har en vaccine mod COVID-19, der er klar til at blive testet i mennesker. Modelfoto: Shutterstock.com
Statens Serum Institut har en vaccine mod COVID-19, der er klar til at blive testet i mennesker. Modelfoto: Shutterstock.com
Statens Serum Institut har en vaccine mod COVID-19, der er klar til at blive testet i mennesker.

Dagens topnyheder

Statens Serum Institut har udviklet en kandidat til vaccine mod COVID-19. Vaccinen har i den indledende udviklings- og testfase vist lovende resultater og er nu klar til at blive testet i mennesker. 

Det skriver Sundheds- og Ældreministeriet i pressemeddelse. 

Folketingets finansudvalg har bevilget 18,8 mio. kr. til Statens Serum Institut til at forberede de kommende kliniske testfaser af vaccinekandidaten.

”Det er vigtigt, at vi fra dansk side bidrager til udvikling og forskning i vacciner mod COVID-19, da det potentielt kan sikre Danmark adgang til et bredere udvalg af vacciner. Denne bevilling betyder, at de første kliniske testfaser kan gennemføres”, udtaler Sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke og uddyber:

“Efterfølgende skal vaccinen testes i stor skala, hvis den har potentialet til at blive godkendt. Men uanset hvad udfaldet af testene bliver, er udvikling af en vaccine på Seruminstituttet med til at øge vores viden om COVID-19 og ruste os bedre til udvikling af fremtidige virusvacciner mod fremtidige pandemier.”

Det skal der til for en godkendelse

Til brug for de første kliniske testfaser skal der bl.a. produceres et større antal doser af vaccinen. Hvis vaccinen viser gode resultater i de efterfølgende testfaser, vil den til sidst skulle gennemgå en faglig kritisk evaluering af Det Europæiske Lægemiddelagentur, og kun hvis der foreligger tilstrækkelig dokumentation for effekt og sikkerhed kan den blive godkendt, oplyses der i pressemeddelelsen. 

Statens Serum Institut har en vaccine mod COVID-19, der er klar til at blive testet i mennesker. Modelfoto: Shutterstock.com.