Mor og søn dropper fastfood og begynder at træne sammen - deres transformation er utrolig

Skrevet af Henrik R

06/09/2021
Privatfoto
Privatfoto
En mor og søn har undergået en fantastisk forvandling, efter at de besluttede sig for at komme i form sammen.

Dagens topnyheder

48-årige Angela McManus fra Newcastle plejede at bruge størrelse 44 i tøj. Hun levede af fastfood og var ude af form.

Familiens usunde vaner kunne også tydeligt ses på Angela McManus' 20-årige søn Bradley. Det skriver Daily Mail.

Angela McManus gik ikke op i, hvad hun og familien spiste. Det blev ofte til hurtige frostvarer i supermarkedet.

"Mine sønner levede at kyllingenuggets og pomfritter, og et standard måltid for mig var frossen 'chicken kiev'. Når jeg kigger tilbage, har jeg svært ved at forstå, at det stod på så længe. Jeg købte bare, hvad der var billigst og nemmest uden overhovedet at overveje andre muligheder," fortæller hun.

Privatfoto

Angela McManus besluttede sig for at ændre sit liv efter en skitur med familien, hvor hun konstant var forpustet.

"Det ødelagde ferien og gjorde, at jeg havde det frygteligt med mig selv," husker hun.

McManus begyndte i det lokale fitnesscenter tilbage i februar måned, og hun er ikke stoppet med at træne siden.

Privatfoto

"Mit første store skridt var at få en personlig træner. Han hjalp mig med at komme i gang, og det var virkelig hårdt i begyndelsen. Jeg trænede, men kom hjem og spiste de samme måltider som før, forarbejdet mad."

Trods træningen tabte hun ikke de overflødige kilo, før hun besluttede også at ændre sin kost.

"Jeg byttede paneret kylling ud med sundere alternativer og erstattede den sædvanlige pose chips med selleri og mandelsmør. Jeg springer ikke længere morgenmaden over, jeg spiser spinat og æg for at give mig selv den sundeste start på dagen," fortæller Angela McManus.

Hun havde pludselig langt mere energi i hverdagen, og hun inviterede sin søn Bradley til at ændre sin krop sammen med hende. Han havde ellers altid forsøgt at undgå motion.

Men se lige mor og søn nu.

Privatfoto

Bradley er næsten ikke til at genkende i dag. Hans muskler er pludselig kommet til syne og selv hans ansigt har ændret sig markant.

Privatfoto

"Han har virkelig ændret sit liv, og vi støtter hinanden og sørger for, at vi ikke kommer med undskyldninger, som før i tiden plejede at holde os fra en sund livsstil."

"Det føles så fantastisk at have hjulpet min søn og ændret mit eget liv på samme tid. For et par år siden kunne jeg kun drømme om at se ud, som jeg gør nu, så det føles skønt at have opnået det, jeg har," lyder det fra Angela McManus.