Moren blev fundet dræbt i lejligheden: Nu er den 2-årige dreng fundet uhyggeligt sted

Skrevet af Mathias Madsen

01/04/2023
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
En tragisk sag har ramt den amerikanske delstat Florida.

Dagens topnyheder

Tidligere på ugen blev 20-årige Pashun Jeffery fundet dræbt i sin lejlighed i St. Petersburg i den amerikanske delstat Florida. 

Politiet mistænkte hurtigt kvindens kæreste, 21-årige Thomas Mosley, for at stå bag drabet, og han er nu anholdt og sigtet for drab. 

Han slipper dog ikke med én sigtelse, da han også er mistænkt for at stå bag drabet på parrets fælles 2-årige søn, som har været forsvundet siden morens død. 

Fredag aften meldte det lokale politi dog ifølge CBS News ud, at de havde fundet drengen under uhyggelige omstændigheder. 

Bidt af alligator

Den 2-årige dreng, Taylen Mosley, blev fundet i gabet på en levende aligator i en park nær lejligheden, hvor hans mor blev fundet død. 

Betjente gjorde fundet, da de var ude at lede efter den lille dreng, og de var tvunget til at affyre skud mod alligatoren for at få den til at give slip på drengen, som dog for længst var død. 

Sådan lyder det fra Anthony Holloway, der er politichef i byen. 

"Da betjentene kom tættere på affyrede de ét skud mod alligatoren. Den smed objektet, som den havde i munden [red. den 2-årige dreng], og vi var i stand til at sikre Taylens intakte lig," har Holloway således forklaret på et pressemøde. 

Her kom det desuden frem, at 21-årige Thomas Mosley er sigtet for drabet på både sin kæreste, som blev fundet dræbt med adskillige knivstik, og parrets fælles søn, selvom sønnens dødsårsag endnu er uvidst. 

Den 20-årige kvinde og den 2-årige dreng blev sidst set i live onsdag aften, og kvinden blev fundet død torsdag morgen af politiet, som rykkede ud efter bekymringer fra familiemedlemmer. Siden har en eftersøgning af drengen været i gang.