Motorstyrelsen advarer mod hyppig fejl: Her er det ikke et krav - men her koster det dig en bøde

Nicolai H

2 timer siden

|

07/06/2025
Udland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
For mange danskere falder i “fælden”. Derfor udsender Motorstyrelsen nu advarsel.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Tusindvis af danskere er i fuld gang med at forberede sommerens køreture ned gennem Europa. Solcreme, pas og snacks er måske pakket – men ét afgørende dokument glemmer alt for mange.

Og det kan hurtigt blive en dyr forglemmelse.

Motorstyrelsen slår nu alarm i en pressemeddelelse: Alt for mange bilejere tager på ferie uden den nødvendige del 1 af registreringsattesten. Og det kan resultere i bøder i lande som Tyskland, hvor politiet kræver, at du kan fremvise det lille, men vigtige dokument.

Her koster det mellem 5 og 20 euro, hvis attesten mangler – ikke en katastrofe, men stadig en dummebøde, de færreste gider starte ferien med.

I Danmark er der ingen lov, der påbyder, at registreringsattesten skal ligge i handskerummet. Faktisk fraråder myndighederne det. Men ude i Europa ser reglerne anderledes ud.

Motorstyrelsens direktør, Jørgen Rasmussen, understreger alvoren:

“Registreringsattesten er et vigtigt dokument, og det er afgørende, at man både passer godt på den og husker at tage del 1 af attesten med, når man skal køre i andre EU-lande.”

Attesten er opdelt i to dele. Del 2 skal du gemme derhjemme – den kan bruges til at omregistrere bilen, hvis den havner i forkerte hænder. Men del 1 skal med på ferie. Ikke kun fordi det er lovkrav i flere lande, men også fordi udenlandske værksteder kan kræve at se den, hvis bilen bryder sammen.

Op mod ferieperioderne oplever Motorstyrelsen mange henvendelser fra frustrerede bilejere, der ikke kan finde attesten og nu skal bruge en ny. Men leveringen kan tage op til ti hverdage. Styrelsen råder derfor til, at man får tjek på dokumenterne i god tid – og har nu lanceret en oplysningskampagne med små vejledningskort, som bliver delt ud gennem synshaller og bilforhandlere.

“Vi ved, at nummerpladeoperatørerne møder borgerne i øjenhøjde, når de registrerer deres køretøjer. Derfor håber vi, at de vil udlevere vejledningskortene sammen med andet materiale om bilen til de nye bilejere,” siger Jørgen Rasmussen.

Ads by MGDK