Nægter at give op: Amber Heard anker dom

Skrevet af Nicolai Busekist

02/06/2022
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Sagen mellem Johnny Depp og Amber Heard faldt onsdag ud til førstnævntes fordel. Amber Heard har dog ikke givet op.

Dagens topnyheder

Den 58-årige Johnny Depp, der især er kendt for sin rolle som Jack Sparrow i 'Pirates of the Caribien'-filmene, kunne onsdag aften dansk tid trække på smilebåndet.

Her blev det nemlig gjort klart, at han fik medhold i samtlige af hans anklager om injurier mod Amber Heard. Hertil blev han tilkendt en samlet erstatning, der beløber sig til 15 millioner dollars.

Det gik ikke lige så godt for Amber Heard, der bl.a. er kendt for sin rolle i 'Aquaman', da hun kun fik medhold i et enkelt af sine anklagepunkter mod eksmanden. Som følge af dette, blev hun tilkendt en erstatning på 2 millioner dollars.

At Amber Heard tabte sagen onsdag, betyder dog ikke, at hun har i sinde at give op. Hun har nemlig ikke meget at tabe, da betaling af den store erstatning potentielt kan ruinere hende.

Hun ønsker derfor, at hele sagen og dommen bliver taget op til revision, da hun har i sinde at anke dommen. Sådan lyder det fra Alafair Hall, der er Amber Heards talsperson, ifølge The New York Times.

Som tingene forholder sig nu, er det dog ikke sikkert, at hun får lov til at anke sagen mod Johnny Depp. Hvis hun skal have lov til dette, er det nemlig et krav, at hun kan oprette en obligation på hele erstatningen, som hun onsdag blev dømt til at betale Johnny Depp.

Efter afgørelsen er det blevet vurderet, at Amber Heards formue har fået et gevaldigt nøk nedad. Faktisk vurderes det, at hun nu har en negativ formue på 8 millioner dollars, hvilket er det beløb, som hun skal betale til Depp inden for de næste 30 år.

Sagaen er dog ikke slut endnu, for nu har hun altså valgt, at hun vil anke dommen. Sandsynligvis skyldes dette, at hun har et håb om, at hun kan genoprette sit ry og ligeledes slippe for at skulle betale det store millionbeløb.