Mikkel Petersen
Europas ledere taler nu åbent om frygt, brud og en verden uden sikkerhedsnet.
En uge kan være mere end rigeligt i Donald Trumps verden.
For Vestens allierede har de seneste dage endnu en gang understreget, hvor hurtigt usikkerheden vender tilbage, når USA’s præsident skifter kurs, tone og trusler fra den ene dag til den næste.
Udtalelser om Grønland, hård kritik af europæiske NATO-lande og foragt for tidligere militære engagementer har sat dybe spor i de vestlige hovedstæder.
Det har samtidig blotlagt en erkendelse, som flere ledere nu siger højt: Den gamle verdensorden er ikke i krise. Den er brudt sammen.
Et brud, ikke en overgang
Stemningen blev fanget præcist i Davos, hvor Canadas premierminister Mark Carney advarede om, at verden ikke befinder sig i en overgangsfase, men midt i et regulært brud.
Budskabet var klart. Hvis man ikke sidder med ved bordet, risikerer man at ende på menuen.
Reaktionen i Europa har været markant. Trusler om told mod lande, der støtter Danmarks suverænitet over Grønland, fik EU til at true med gengældelse og sætte handelsforhandlinger på pause.
Samtidig har flere store europæiske lande afvist Trumps invitation til et såkaldt fredsråd, der ifølge kritikerne ville placere dem i en underordnet rolle.
Det skriver Cnn.
Mange røde linjer overskredet
Selv om Trump midlertidigt har dæmpet sin retorik og trukket enkelte trusler tilbage, hersker der ingen illusioner om, at faren er drevet over. Tværtimod.
Flere europæiske ledere taler nu åbent om værdighed, selvrespekt og nødvendigheden af et mere uafhængigt Europa.
Problemet er, at Europas reaktionsevne fortsat er langsom. Beslutninger om sikkerhed og forsvar kræver enighed blandt 27 lande, og processen er tung.
Samtidig er kontinentet fortsat økonomisk sårbart, ikke mindst på energiområdet, hvor afhængigheden af USA er betydelig.
En rutsjebane uden stopknap
Ukraine mærker konsekvenserne tydeligst. Præsident Volodymyr Zelenskyj har sammenlignet situationen med Groundhog Day.
Et år er gået, men grundlæggende har Europa endnu ikke taget det fulde ansvar for sin egen sikkerhed.
Der findes planer, analyser og advarsler nok. Det, der mangler, er tempo og vilje.
Indtil da lever Vesten med den samme erkendelse: Den aktuelle krise er sat på pause. Den næste kan begynde når som helst.
