Nøgen og onanerende mand skudt og dræbt af 76-årig på nudiststrand

Skrevet af Mathias Madsen

26/07/2022
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
En mærkværdig sag har fundet sted i Frankrig.

Dagens topnyheder

Hvad, der skulle have været en dejlig tur på stranden, endte helt galt for en 76-årig mand, da han mistede besindelsen og skød en anden strandgæst. 

Det skriver både danske og udenlandske medier.

Hændelsen fandt sted på nudiststranden 'La Mama' i det sydlige Frankrig i lørdags omkring klokken 10:30, da en 46-årig mand angiveligt var lidt for nærgående. 

Manden, som må antages at have været nøgen, havde ifølge vidner opført sig truende og fornærmet en del mennesker på nudiststranden, ligesom han var kommet lige lovlig tæt på kvindelige strandgæster, som også må antages at have været nøgne.

Da han i nærheden af en kvindelig gæst begyndte at 'stimulere' sig selv, blev det dog for meget for den 76-årige mand, som tog kontakt til manden og bad ham holde op.

Foto: Presse-fotos.dk

Kontakten udviklede sig til et skænderi, som den 76-årige mand foreslog, at de to skulle rykke væk fra stranden, så de ikke forstyrrede de andre gæster, men det var den 46-årige mand ikke interesseret i, hvilket skulle vise sig at blive skæbnesvangert. 

Den 76-årige mand, som er jæger, valgte nemlig at hente sit jagtgevær og skyde den ubehøvlede strandgæst tre gange, og det ene skud ramte ham i brystet og dræbte ham på stedet. 

Den 76-årige nudist sidder derfor nu varetægtsfængslet og er sigtet for drab, mens fransk politi efterforsker sagen. 

Den ældre herre kan, hvis han dømmes skyldig, se frem til mellem 15 år og livstid i fængsel.